Sølv blev et af de bedst præsterende store aktiver i 2025 og overgik markant både guld og Bitcoin.
Stigningen skyldes ikke kun spekulation. Tværtimod afspejler det en usædvanlig sammensmeltning af makroøkonomiske ændringer, industriel efterspørgsel og geopolitisk pres, som kan fortsætte ind i 2026.
Silvers præstation i 2025 i kontekst
Mod slutningen af december 2025 lå sølv i kurs omkring $71 per ounce, oppe med over 120 % på årsbasis. Guld steg med cirka 60 % i samme periode, mens Bitcoin sluttede året lidt lavere efter en volatil periode med toppunkt i oktober.
Sølvprisen startede 2025 tæt på $29 og steg jævnt igennem året. Stigningerne tog fart i anden halvdel i takt med, at underskuddet voksede, og industriel efterspørgsel overraskede positivt.
Guld steg også kraftigt, fra cirka $2.800 til mere end $4.400 pr. ounce, støttet af faldende reale udbytter og fondskøb fra centralbanker.
Men sølv overgik guld med stor margin, i tråd med dets historiske tendens til at forstærke perioder med stigende og faldende edelmetalpriser.
Bitcoin fulgte en anden vej. Den steg til en rekord tæt på $126.000 først i oktober, vendte derefter hurtigt, og lå i december omkring $87.000.
Modsat metaller formåede Bitcoin ikke at holde på safe-haven inflows under årets afslutning, hvor risikoviljen faldt.
Makroforhold har favoriseret hårde aktiver
Flere makroøkonomiske faktorer støttede sølv i 2025. Især skiftede den globale pengepolitik mod lempelse. Den amerikanske centralbank sænkede renterne flere gange frem mod årsskiftet, hvilket pressede reale udbytter ned og svækkede dollaren.
Samtidig var inflationsbekymringer stadig uløste. Kombineret har det traditionelt gavnet håndgribelige aktiver, særligt dem med både monetær og industriel værdi.
Modsat guld får sølv direkte gavn af økonomisk fremgang. I 2025 var den dobbelte rolle afgørende.
Industriel efterspørgsel blev den centrale drivkraft
Sølvstigningen var i stigende grad forankret i fysisk efterspørgsel frem for investeringsflow. Industrielt forbrug står for omkring halvdelen af det samlede sølvforbrug, og den andel vokser fortsat.
Energitransitionen spillede en meget vigtig rolle. Solenergi var fortsat den største kilde til ny efterspørgsel, mens elektrificering af transport og infrastruktur øgede presset på udbuddet yderligere.
Det globale sølvmarked endte i 2025 med femte år i træk med årligt underskud. Udbuddet havde svært ved at følge med, da det meste sølv produceres som biprodukt fra base metal-mining og ikke fra rene sølvprojekter.
Elbiler skabte strukturel efterspørgsel
Elbiler øgede sølvforbruget markant i 2025. Hver elbil bruger 25 til 50 gram sølv, hvilket er omkring 70 % mere end en benzinbil.
Med globale elbilsalg i tocifrede vækstrater steg bilindustriens sølvbehov til titals millioner ounces om året.
Opladningsinfrastruktur forstærkede udviklingen. Hurtigladere med høj effekt indeholder kilo af sølv i effektelektronik og tilslutninger.
Modsat cyklisk investeringsbehov er elbilsrelateret sølvforbrug strukturelt. Stigende produktion betyder direkte stigning i fysisk forbrug.
Forsvarsudgifter indskrænkede stille og roligt udbuddet
Militær efterspørgsel blev en mindre synlig, men stadig vigtigere faktor. Moderne våbensystemer er afhængige af sølv til styrelektronik, radar, sikre kommunikationsløsninger og droner.
Et enkelt krydsmissil kan indeholde flere hundrede ounces sølv, som alle ødelægges ved brug. Det betyder, at efterspørgslen fra forsvaret ikke kan genanvendes.
Det globale militærforbrug nåede rekordhøjt i 2024 og fortsatte med at stige i 2025 under krigene i Ukraine og Mellemøsten.
Europa, USA og Asien udvidede alle indkøbet af avanceret ammunition og opsamlede stille og roligt fysisk sølv.
Geopolitiske chok forstærkede trenden
Geopolitiske spændinger styrkede yderligere sølvets position. Længerevarende konflikter førte til øget lageropbygning i forsvarssektoren, mens fragmentering af handlen gav bekymringer om forsyningssikkerheden for vigtige materialer.
I modsætning til guld befinder sølv sig i krydsfeltet mellem national sikkerhed og industripolitik. Flere regeringer besluttede at klassificere sølv som et strategisk råstof, hvilket afspejler dets betydning både i civil og militær teknologi.
Den udvikling skabte et sjældent feedback-loop: Geopolitisk risiko forøgede både efterspørgslen på sikre investeringer og det reelle industrielle forbrug.
Hvorfor 2026 kan forlænge den stærke udvikling
Ser vi fremad, er de fleste af de faktorer, der løftede sølvs kurs i 2025, stadig til stede. Udbredelsen af elbiler sker i stigende tempo. Udbygning af elnettet og investering i vedvarende energi er fortsat politiske prioriteter. Forsvarsbudgetterne viser ingen tegn på at falde.
Samtidig er udbuddet af sølv fortsat begrænset. Nye miningprojekter tager lang tid at starte op, og genanvendelse kan ikke opveje stigende industrielle tab fra militær anvendelse.
Guld kan fortsætte med at klare sig godt, hvis de reale udbytter forbliver lave. Bitcoin kan få et opsving, hvis risikoappetitten stiger. Men ingen af dem kombinerer pengebeskyttelse med direkte eksponering mod global elektrificering og forsvarsudgifter.
Det er den kombination, der gør, at mange analytikere ser sølv som helt unikt positioneret for 2026.
Sølvets kursstigning i 2025 var ikke et enkelt spekulativt udbrud. Det afspejlede dybe strukturelle forandringer i, hvordan verdensøkonomien bruger metallet.
Hvis de nuværende tendenser fortsætter, kan sølvets dobbelte rolle som pengehæk og uundværligt industrielt råstof betyde, at det igen i 2026 kan overgå både guld og Bitcoin.
