Debatten om CLARITY Act har i høj grad drejet sig om magtkampen mellem banker og kryptofirmaer om stablecoin-kurs og udbytte. Mens den konflikt fylder det meste i dækningen af, hvad der bliver kaldt et markedsstruktur-forslag, skjuler det en mere stille – og måske mere betydningsfuld – problemstilling.
Når CLARITY Act bliver vedtaget, vil den formelt give legitimitet til regulerede kryptoroller og indirekte gøre dem ansvarlige for overholdelse af Bank Secrecy Act. Selv uden klare krav giver det risiko for at cementere en overvågningsbaseret model, der lægger pres på mellemled om at fjerne privacy-aktiver og droppe privacy-by-design, før Kongressen åbent har drøftet fordele og ulemper.
Banker deltager i drøftelser om udbytte på stablecoins
I mandags mødtes branchefolk med rådgivere for USA’s præsident Donald Trump for at undersøge mulige kompromiser i et stadig kontroversielt forslag om markedsstruktur.
Drøftelserne blev ledet af Patrick Witt, direktør for President’s Council of Advisors on Digital Assets. Rundbordssamtalen inkluderede ledende personer fra både kryptosektoren og den traditionelle bankverden.
Mødet genantændte spændinger mellem kryptosektoren og den traditionelle finansverden.
Kritikere stillede spørgsmål ved, hvorfor beslutningstagere inviterer Wall Street til at være med til at forme lovgivning for produkter, der direkte konkurrerer med deres kerneforretning. Især gælder det stablecoins med udbytte, som mange ser som en direkte trussel mod almindelige bankindskud.
Men mødet gjorde det også muligt for et langt mere subtilt – men lige så betydningsfuldt – emne at glide ubemærket hen: privatliv.
Sådan bringer CLARITY krypto ind under bankhemmeligholdelsesloven
CLARITY Act præsenterer sig som en ramme for markedsstruktur, der skal give regulatorisk sikkerhed for den amerikanske kryptobranche. Målet er at afklare tilsynsroller og give markedsdeltagere klarhed om lovgivningen.
Men forslaget gør mere end blot at trække grænser op for tilsyn.
Ved formelt at definere regulerede kryptoroller – især for centraliserede børser og stablecoin-udstedere – indplacerer det disse aktører i den eksisterende finansielle infrastruktur.
Når disse roller anerkendes juridisk, bliver overholdelse af Bank Secrecy Act (BSA) reelt uundgåeligt, selvom lovforslaget ikke præciserer, hvordan BSA-krav skal gælde for on-chain aktivitet.
Manglen på præcisering overlader vigtige afgørelser til mellemled, som dermed sætter reglerne i stedet for Kongressen.
Som svar tyr børser og forvaltere til omfattende identitetstjek, grundig overvågning af transaktioner og udvidet dataindsamling. På den måde indfører de de facto-standarder uden et klart lovkrav.
I denne ramme står projekter med fokus på privatliv til at rammes hårdest.
Privatlivsaktiver i skudlinjen
BSA’en kræver, at finansielle institutioner verificerer kunders identitet og overvåger for mistænkelig adfærd. I praksis betyder det at kende deres kunder og rapportere bestemte advarsler til myndighederne.
Loven kræver dog ikke permanent gennemsigtighed i hele systemet eller mulighed for altid at spore enhver transaktion tilbage til en identitet.
Store kryptofirmaer som Binance, Coinbase og Circle agerer alligevel, som om det er et krav. De ligestiller BSA-overholdelse med maksimal synlighed på blockchain for at mindske juridisk risiko i usikre tider.
Det betyder skrappe sporbarhedskrav og undgåelse af protokoller, der begrænser indblik i transaktioner. Centraliserede børser afviser typisk at liste privatlivs-coins som Monero eller Zcash – ikke fordi BSA’en kræver det, men som en forsigtighedsregel.
Som det ser ud nu, tager CLARITY Act ikke højde for, hvordan BSA skal anvendes på blockchain-systemer, hvor privatliv og pseudonymitet fungerer anderledes end i den traditionelle finanssektor. Den tavshed er vigtig.
Ved at lade væsentlige forpligtelser stå åbne risikerer CLARITY Act at fastlåse den mest konservative, overvågningsprægede fortolkning af BSA’en som standard.
Derfor vil deltagere, som ligger tæt op ad kryptos cypherpunk-rødder, højst sandsynligt blive hårdest ramt, da værktøjer og tjenester med fokus på privatliv oplever de største begrænsninger.
