USA’s præsident Donald Trump har fremhævet Grønland som en national sikkerhedsprioritet. Men under denne retorik ser det ud til, at indsatsen er tæt forbundet med interesserne hos den amerikanske teknologisektor.
Grønlands enorme areal, rige mineralforekomster og lave befolkningstal gør øen til en attraktiv adgang til vigtige ressourcer for avancerede industrier. I den sammenhæng er udsigten til et amerikansk overtag ikke overraskende. Amerikanske tech-milliardærer var blandt de største finansielle støtter af Trumps 2024-kampagne. Sådan støtte gives sjældent uden forventninger.
Hvorfor Grønland igen kom i Trumps fokus
En af de første gange Trump talte om Grønland, var i august 2019, under hans første præsidentperiode. Under et interview med journalister bekræftede Trump, at han overvejede idéen og kaldte det for “en stor ejendomshandel.” Men dengang bekræftede han, at det ikke ville være en største prioritet.
Seks år senere har Trumps liste over prioriteter ændret sig.
De begivenheder, der er udspillet de seneste dage, bør ikke overraske. Under Trumps 2024 valgkamp dukkede Grønland gentagne gange op. Gang på gang kaldte Trump det en forpasset mulighed.
Cirka en måned før han tiltrådte embedet, kaldte han amerikansk “ejerskab og kontrol” af Grønland for “en absolut nødvendighed.”
Den besættelse af øen opstod ikke af sig selv. Trump fremstår mere som et politisk redskab for eksisterende teknologiske ambitioner end som ophavsmanden til idéen.
Private Capitals arktiske ambitioner
Gennem det seneste årti har en blanding af tech-milliardærer, venturefonde og spekulative startups stille og roligt opbygget positioner omkring Grønland.
Efterhånden som gruppens ambitioner voksede, blev Trump den mest villige aktør til at omsætte private teknologiske ønsker til statsstøttet handling.
Grønlands største trækplaster ligger i dets sjældne jordartsminer, som er afgørende for moderne elektronik. Siden Trumps første præsidentperiode har profiler som Bill Gates, Michael Bloomberg og Jeff Bezos udvist vedvarende interesse for området.
Ifølge Forbes har de tre milliardærer investeret i KoBold Metals siden 2019, kort efter at Trump første gang udtrykte interesse for at opkøbe Grønland. Investeringerne blev foretaget gennem Breakthrough Energy, en fond ledet af Gates.
I 2022 blev OpenAI-grundlægger Sam Altman også investor gennem sit venturefirma, Apollo Projects. Andre medier mener, at selskabet også har fået støtte fra Mark Zuckerberg og hedgefonden Andreessen Horowitz.
Ud over mining har Grønland også tiltrukket sig interesse som testområde for kryptobaserede styrings- og finansieringsmodeller.
Peter Thiel, en mangeårig Trump-allieret, har støttet Praxis. Denne startup, ledet af direktør Dryden Brown, sigter mod at etablere en såkaldt “network state.”
Praxis har offentligt overvejet Grønland som en mulighed og har rejst over 525 millioner dollars til at udvikle en ny by med færre regler og tokeniserede Real-World Assets. Dermed positionerer projektet øen som pioner for krypto-understøttet byudvikling.
Da Grønland igen er i rampelyset, omstiller udvindings- og eksperimentelle virksomheder sig for at få adgang.
Faktisk er det netværk af private interesser ikke længere en bibemærkning. Det er nu direkte flettet sammen med Trumps regeringskreds.
Hvilke investorer har direkte politisk indflydelse?
Samarbejdet mellem grønlandsfokuserede forretningsinteresser og Trumps inderkreds ses også i administrationen.
Nogle personer med tilknytning til firmaer, der kan drage fordel af Grønlands ressourcer, besidder nu poster med direkte indflydelse på amerikansk politik.
Howard Lutnick, Trumps handelsminister, stod tidligere i spidsen for Cantor Fitzgerald, hvis tilknyttede hedgefond har støttet Critical Metals Corp, et selskab der arbejder på mineprojekter forbundet til Grønland.
Ifølge The New Republic er der stor overlapning mellem investorerne bag dette selskab og dem bag Trump Media. Mange af de samme aktører pumpede hundreder af millioner af dollars ind i Trumps seneste præsidentkampagne.
Amerikanske diplomatiske udnævnelser har også afspejlet denne sammenfald.
I sidste måned udnævnte Trump Ken Howery, tidligere venturekapitalist, som USA’s ambassadør i Danmark. Howery er tidligere PayPal-direktør og har i mange år været tæt allieret med Peter Thiel og Elon Musk, som han arbejdede tæt sammen med i selskabets tidlige år.
Efterhånden som Grønland træder længere ind i Washingtons strategiske fokus, virker national sikkerhed mere som en offentlig begrundelse end en reel drivkraft. I stedet synes momentum at komme fra disse velplacerede milliardærer med tydelige kommercielle interesser på øen.
