Kan decentraliserede sociale medier virkelig garantere ytringsfrihed?

I en verden, hvor traditionelle sociale medieplatforme dominerer den digitale samtale, er decentraliserede alternativer ved at dukke op som en lovende modvægt til censur eller en grobund for hadefuld tale?

BeInCrypto taler med Anurag Arjun, medstifter af Avail, en pioner inden for blockchain-infrastruktur, der brænder for, hvordan decentralisering potentielt kan transformere online tale og styring.

Decentraliserede sociale medier står over for moderation og privatlivsudfordringer

I oktober suspenderede X (tidligere Twitter) den hebraisk-sprogede konto tilhørende Irans øverste leder Ali Khamenei for “overtrædelse af platformens regler.” Det pågældende opslag kommenterede Israels gengældelsesangreb på Teheran, hvilket genantændte globale debatter om den magt, centraliserede platforme har over offentlig diskurs.

Mange spurgte: Kan det virkelig være, at en nations øverste leder ikke må kommentere luftangreb, der sker inden for hans egne grænser?

Politiske følsomheder til side, sker det samme hele tiden med almindelige skabere i meget mindre kritiske sammenhænge. I andet kvartal af 2024 fjernede YouTubes automatiserede flaggingsystem cirka 8,19 millioner videoer, mens bruger-genereret flagging kun fjernede omkring 238.000 videoer.

Som svar vinder decentraliserede platforme som Mastodon og Lens Protocol popularitet. Mastodon oplevede for eksempel en stigning på 2,5 millioner aktive brugere siden Elon Musks opkøb af Twitter i november 2022. Disse platforme lover at omfordele kontrollen, men det rejser komplekse spørgsmål om moderation, ansvarlighed og skalerbarhed.

“Decentralisering betyder ikke fravær af moderation—det handler om at flytte kontrol til brugerfællesskaber, mens man opretholder gennemsigtighed og ansvarlighed,” sagde Anurag Arjun, medstifter af Avail, til BeInCrypto i et interview.

Decentraliserede platforme sigter mod at fjerne virksomheders indflydelse over online tale. Disse platforme tillader brugerne selv at definere og håndhæve moderationsstandarder. I modsætning til Facebook eller YouTube, som står over for beskyldninger om algoritmiske skævheder og skjulte forbud, hævder decentraliserede systemer at fremme åben dialog.

Men mens decentralisering fjerner kontrol fra et enkelt punkt, garanterer det bestemt ikke retfærdighed. En nylig undersøgelse fra Pew Research Center fandt, at 72% af amerikanerne mener, at sociale medievirksomheder har for meget magt over offentlig diskurs.

Den samme skepsis gælder for decentraliserede systemer, hvor styring skal forblive gennemsigtig for at forhindre højere stemmer i at monopolisere samtalen.

“Distribueret styring sikrer, at ingen enkeltperson eller virksomhed ensidigt beslutter, hvad der kan eller ikke kan siges, men det kræver stadig beskyttelsesforanstaltninger for at balancere forskellige perspektiver,” forklarer Arjun.

Fællesskabsledede moderationsudfordringer

Uden centraliseret tilsyn afhænger decentraliserede platforme af fællesskabsdrevet moderation. Denne tilgang håber at sikre inklusivitet, men risikerer også fragmentering, når konsensus er svær at opnå. Mastodon-instanser har ofte varierende moderationsregler, hvilket kan forvirre brugere og bringe fællesskaber i fare.

Wikipedia er et godt eksempel på vellykket fællesskabsledet moderation. Det afhænger af 280.000 aktive redaktører til at vedligeholde millioner af sider globalt. Gennemsigtige processer og bruger-samarbejde sikrer tillid, mens de beskytter ytringsfriheden.

“Gennemsigtighed i styring er afgørende. Det forhindrer eksklusion og opbygger tillid blandt brugerne, hvilket sikrer, at alle føler sig repræsenteret,” siger Arjun.

Decentraliserede platforme står over for udfordringen med at balancere ytringsfrihed med kontrol af skadeligt indhold som hadefuld tale, misinformation og ulovlige aktiviteter. Et højtprofileret eksempel er kontroversen omkring Pump.fun, en platform der tillod livestreams til meme coin-fremstød.

Misbrug af denne funktion førte til skadelige udsendelser, inklusive trusler om selvskade forbundet med kryptovaluta kursudsving.

“Dette fremhæver et afgørende punkt. Platforme har brug for lagdelte styringsmodeller og bevis-verifikationsmekanismer for at håndtere skadeligt indhold uden at blive autoritære,” forklarer Arjun.

Den tilsyneladende oplagte løsning er at anvende kunstig intelligens. Mens AI-værktøjer kan identificere skadeligt indhold med op til 94% nøjagtighed, mangler de den nuancerede dømmekraft, der kræves i følsomme sager. Under alle omstændigheder skal decentraliserede systemer kombinere AI med gennemsigtig, menneskeledet moderation for effektive resultater.

Så spørgsmålet forbliver: Hvordan beskytter man folk mod skade eller håndhæver nogen form for regulering uden først at blive enige om, hvad der udgør urent spil? Og hvad ville fællesskabet omforme sig til, hvis det skulle politisere sig selv organisk med succes?

Styring og nye censur risici

Decentraliseret styring demokratiserer beslutningstagning, men introducerer nye risici. Afstemningssystemer, selvom de er deltagende, kan marginalisere minoritetsmeninger og gentage de problemer, decentralisering søger at eliminere.

For eksempel, på Polymarket, en decentraliseret forudsigelsesplatform, har flertalsafstemninger nogle gange undertrykt afvigende synspunkter, hvilket viser behovet for beskyttelsesforanstaltninger.

“I en tid hvor centraliseret kontrol af information er en systemisk risiko, tilbyder forudsigelsesmarkeder en måde at skære igennem vildledende fortællinger og se den uforfalskede sandhed. Forudsigelsesmarkeder er frihedsbevarende teknologi, der driver samfund fremad,” kommenterede en blockchain-forsker på X (tidligere Twitter).

Gennemsigtige appelmekanismer og kontrol med flertalsmagten er afgørende for at forhindre nye former for censur. Decentraliserede platforme prioriterer brugerens privatliv, hvilket giver individer kontrol over deres data og sociale netværk.

Denne autonomi styrker tilliden, da brugerne ikke længere er prisgivet virksomheders databrud som Facebooks Cambridge Analytica-skandale i 2018, der afslørede data fra 87 millioner brugere. I 2017 stolede 79% af Facebook-brugerne på Meta med deres privatliv. Efter skandalen faldt dette tal med 66%.

Men privatliv kan komplicere bestræbelserne på at adressere skadelig adfærd. Dette sikrer, at decentraliserede netværk forbliver sikre uden at gå på kompromis med deres kerneprincipper.

Arjun forklarer, “Privatliv kan ikke ske på bekostning af ansvarlighed. Platforme skal vedtage mekanismer, der beskytter brugerdata, samtidig med at de muliggør retfærdig og gennemsigtig moderation.”

Juridiske og regulatoriske bekymringer i decentraliserede sociale medier

En primær udfordring for decentraliserede platforme er at håndtere juridiske spørgsmål som ærekrænkelse og tilskyndelse. I modsætning til centraliserede systemer som X, der modtager 65.000 regeringsdataanmodninger årligt, mangler decentraliserede platforme klare mekanismer for juridisk klageadgang. Arjun understreger vigtigheden af samarbejde mellem platformskabere og lovgivere.

“Samarbejde med regulatorer kan hjælpe med at etablere retningslinjer, der beskytter brugernes rettigheder, samtidig med at decentraliseringens ånd bevares,” siger han.

I autoritære regimer giver decentraliserede platforme en kampchance for at modstå censur. Under Mahsa Amini-protesterne i Iran, for eksempel, påvirkede regeringsledede internetnedlukninger 80 millioner brugere, hvilket understreger behovet for censurresistente netværk. Mens decentraliserede platforme er sværere at lukke ned, er de ikke immune over for eksternt pres.

“Decentralisering tilbyder robuste værktøjer til modstand, men individuelle brugere forbliver sårbare. Platforme skal udvikle yderligere beskyttelser for at skærme dem mod forfølgelse. Decentralisering begyndte som en bevægelse for brugerindflydelse. For at opretholde den vision skal platforme prioritere inklusivitet, gennemsigtighed og teknologisk innovation,” konkluderer Arjun.

Samlet set afhænger fremtiden for decentraliserede sociale medier af at tackle disse udfordringer med kreativitet og samarbejde. Hvis det lykkes, kan decentraliserede platforme omdefinere dynamikken i online tale og tilbyde et friere og mere modstandsdygtigt økosystem for udtryk.

Spørgsmålet er ikke, om decentralisering kan fungere, men om det kan udvikle sig til at balancere frihed med ansvar i den digitale tidsalder.