Præsident Donald Trump satte gang i en viral debat på sociale medier efter et interview den 9. februar på Fox Business’ Kudlow-program, hvor han drøftede sine overvejelser om Kevin Warsh, hans kandidat til formandsposten i den amerikanske centralbank (Fed).
Korte klip, der cirkulerer på X (Twitter), viser Trump sige, at han “begik en stor fejl”, hvilket har givet anledning til forvirring om, hvorvidt han nu fortryder nomineringen af Warsh.
Trump indrømmer en “stor fejl”—men handler det om Kevin Warsh eller Powell?
I den fulde kontekst reflekterede Trump over 2017, hvor han valgte Jerome Powell frem for Warsh, som dengang var “nummer to” på listen.
Trump sagde, at beslutningen blev påvirket af råd fra daværende finansminister Steven Mnuchin og kaldte det en “virkelig stor fejl”.
Trump udtrykte ikke nutidig fortrydelse, men roste Warsh og beskrev ham som “en person af høj kvalitet”, der kan levere ekstraordinære resultater, hvis han bliver godkendt.
Trumps udtalelser indeholdt også et opsigtsvækkende udsagn: Hvis Warsh “gør det arbejde, han er i stand til”, kan den amerikanske økonomi vokse med op til 15 %. Det er markant over historiske toppe på 4–7 % vækst i stærke år.
Det dristige udsagn har skabt omfattende debat, og der spekuleres nu i, om Warsh bliver “syndebuk”, hvis så høje forventninger ikke bliver indfriet.
“…løfte økonomisk vækst til 15 % — et meget optimistisk udsagn, der understreger det pres Warsh vil stå overfor, hvis han godkendes… indikerer Trumps ønske om kraftige stimuli op til midtvejsvalget og antyder en vanskelig vej for Warsh”, skrev Walter Bloomberg, en populær markeds-kommentator.
I mellemtiden har bemærkningerne også tydelige konsekvenser for markedet. Analytikere og krypto-kommentatorer tolker Trumps opbakning til Warsh som et signal om, at næste ledelse i centralbanken kan favorisere lavere renter, øget likviditet og politikker, der understøtter vækst.
“Trump signalerer direkte lavere renter og stærkere støtte til likviditeten… Det er det tydeligste signal til dato om, at retningen for centralbanken kan blive mere vækstfokuseret og venlig over for likviditet,” kommenterede analytiker Bull Theory.
Med en centralbankchef, der vil sænke renter og afvise bekymringer om inflation, vil den slags vækst normalt få kurserne til at stige kraftigt.
Warsh-nominering sender bølger gennem krypto, markeder og sociale medier
Opslag på X fremhæver mulige konsekvenser for Bitcoin, guld og andre risikofyldte aktiver. Den generelle stemning er, at Warshs politiske tilgang kan medføre mere lempelige pengeforhold, sammenligneligt med “yieldkurvekontrol” eller koordineret drift mellem finansministeriet og centralbanken.
Men vildledende undertekster og klip ude af kontekst har ført til stigende engagement, hvor nogle spekulerer i alternative kandidater som Judy Shelton eller stiller spørgsmålstegn ved, om Warsh overhovedet bliver valgt.
Men data fra Polymarket viser en beskeden 3 % sandsynlighed for, at Trump nominerer Shelton, mens 95 % peger på Warsh som favorit.
Faktatjek-tråde og opslag med hele klippet forsøger at præcisere, at Trumps kommentar om en “fejl” handlede om fortiden, ikke den nuværende nominering.
Memes, kommentarer og spekulationer om inflation, gældsniveauer og centralbankens uafhængighed har gjort debatten til et af de mest virale økonomiske emner på X de seneste dage.
Warsh har selv en baggrund, der kombinerer traditionel erfaring fra centralbankverdenen med en afmålt åbenhed over for finansiel innovation.
Som tidligere medlem af centralbankens bestyrelse (2006–2011) og seniorforsker på Hoover Institution er han kendt som en inflationshøg, der taler for budgetdisciplin og en mindre balance for centralbanken.
Han har personlige erfaringer med krypto, bl.a. som investor i projekter som Basis og Bitwise, men han betragter Bitcoin primært som en værdilagring frem for et betalingsmiddel.
Stemningen peger på, at hans periode kan understøtte risikable aktiver indirekte via makroøkonomisk stabilitet og mere klarhed om rentesatser. Men en direkte krypto-optur ventes formentlig først, når han tiltræder i maj 2026 og politikken træder i kraft.
