Globale markeder steg i mandags efter USAs præsident Donald Trump sagde, at krigen med Iran snart kan være slut, hvilket mindskede frygten for et langvarigt energichok. Oliepriserne faldt markant, mens aktier steg, og kryptovalutaer viste fornyet optimisme – et tegn på en pludselig drejning i investorernes stemning.
Reaktionen kom efter en uge med voldsom volatilitet udløst af det amerikanske og israelske militærangreb på Iran, der forstyrrede energimarkederne og udløste frygt for en global forsyningskrise.
Oliekurser falder, mens håb om krigsafslutning vokser
Råolie faldt markant, efter Trump gav tegn på, at konflikten snart kan ebbe ud.
Tidligere på dagen havde olieselskaberne regnet med et værst tænkeligt scenarie med langvarige forstyrrelser i forsyningen fra Mellemøsten. Så snart Trumps udtalelser blev udbredt, begyndte handlende dog hurtigt at fjerne de ekstra risikotillæg.
WTI-råolien faldt mod midten af 80’erne efter tidligere at have været handlet tæt på og over $100 under optrapningen.
Råoliepris falder kraftigt efter tidligere at have ligget over $110 i dag. Kilde: Oilprice.com
Faldet viste en pludselig genovervejelse fra markedsdeltagerne, hvor krigen nu ser mindre ud til at udvikle sig til langvarige forstyrrelser af olieleverancerne.
Aktier stiger på forventning om deeskalering
Aktiemarkederne reagerede omgående.
S&P 500 steg cirka 0,7% i løbet af dagen, idet investorer valgte at søge mod risikable aktiver igen. Den opadgående kurs afspejlede voksende tiltro til, at konflikten sandsynligvis bliver kortvarig og ikke vil udløse et bredere økonomisk chok.
Olieprisens fald støttede også aktiemarkedet, fordi energichok forvandler sig til inflation og forringer forbrugernes købekraft.
Med olieprisen faldende begyndte investorerne at nedtone risikoen for en global energikrise som tidligere set under større geopolitiske konflikter.
Bitcoin udviser fornyet optimisme
Kryptomarkederne reagerede ligeledes med optimisme.
Bitcoin steg til omkring $69.000, op med cirka 2% det seneste døgn. Opsvinget kom efter tidligere udsving, hvor markederne vurderede de geopolitiske risici.
Krypto-handlende ser ofte store geopolitiske kriser som risikable situationer. Men når spændingerne aftager, stiger digitale aktiver ofte hurtigt sammen med andre risikofyldte markeder.
Opsvinget indikerer, at handlende forventer en begrænset konflikt fremfor en langvarig global krise.
En uge med eskalering
Markedsudsvingene følger efter en dramatisk uge i Mellemøsten.
Den 28. februar indledte USA og Israel omfattende angreb over hele Iran med sigte på atomfaciliteter, missilbaser og militære anlæg.
Angrebene dræbte Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei sammen med flere højtstående kommandører, hvilket markant skærpede spændingerne i regionen.
Som svar sendte Iran bølger af missiler og droner mod mål i Israel samt amerikanske militærbaser i hele Mellemøsten.
Konflikten bredte sig til flere lande, herunder Bahrain, Kuwait, Qatar, Irak, Jordan, Libanon og Oman.
Skader på olieinfrastruktur og udbudschok
Energimarkederne reagerede kraftigt, da krigen truede vigtige olieruter.
Iran advarede om, at landet kan blokere Hormuzstrædet – en smal korridor, hvor omkring 20% af verdens olie strømmer igennem.
Truslen i sig selv skabte store forstyrrelser.
Omkring 150 olietankskibe måtte vente udenfor strædet, hvilket fængslede anslået 140 millioner tønder olie i Golfen.
Analytikere anslog, at op mod 15 millioner tønder olie om dagen kunne blive berørt, hvis strædet forblev lukket.
Samtidig blev flere regionale oliefaciliteter beskadiget eller tvunget til at nedsætte produktionen.
Irak, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater indskrænkede midlertidigt deres produktion. Også Qatar erklærede force majeure på visse leverancer af flydende naturgas.
Saudi-Arabien forsøgte at omlægge eksporten via rørledninger til sine havne ved Det Røde Hav, men den rute har begrænset kapacitet.
Trump antyder mulig afslutning på konflikten
På den baggrund ændrede Trumps seneste bemærkninger markedsforventningerne.
Præsidenten sagde, at afgørelsen om at afslutte krigen ville blive truffet i fællesskab med Israels premierminister Benjamin Netanyahu og antydede, at konflikten snart kunne være forbi.
Selvom der ikke er annonceret en våbenhvile, signalerede kommentarerne, at de militære mål måske er ved at være opfyldt.
Udtalelserne dæmpede frygten for, at krigen ville brede sig til en større regional konflikt med flere Golfstater involveret eller store forstyrrelser i skibsfarten.
Hvad sker der nu
Flere væsentlige udviklinger bliver afgørende for, om stigningen fortsætter.
Først og fremmest vil markederne holde øje med tegn på en formel våbenhvile eller en koordineret udmelding fra Washington og Tel Aviv.
Handlende følger status på Hormuzstrædet og ser på, om tankskibstrafikken bliver normal igen.
Analytikere vil desuden observere, om iranske proxygrupper som Hizbollah mindsker deres engagement i konflikten.
Hvis spændingerne fortsætter med at aftage, kan oliepriserne falde yderligere, og de globale markeder kan stabilisere sig.
Men hvis konflikten igen eskalerer, kan den nuværende stigning på aktie- og kryptomarkedet hurtigt vende.
Lige nu tyder markederne på, at de satser på, at krigen slutter tidligere end frygtet.
