Præsident Donald Trumps beslutning om at sætte angrebene mod Iran på pause i 10 dage har ikke bragt klarhed til kryptomarkederne. I stedet har det forlænget usikkerheden—og Bitcoin reagerer allerede.
Bitcoin handlede tæt på $68.900 den 26. marts, hvilket er et fald på cirka 3% det seneste døgn, med grafen der viser et konstant salgspres hele dagen. Bevægelsen afspejler et bredere skifte og ikke en begivenhed, der kun rammer krypto.
Den egentlige drivkraft findes på obligationsmarkedet.
Udbyttet på amerikanske statsobligationer steg til omkring 4,42%, hvilket signalerer, at investorer forventer højere inflation og færre muligheder for rentenedsættelser på kort sigt.
Det betyder noget, fordi krypto, især Bitcoin, stadig er meget følsom overfor likviditetsforhold. Når udbyttet stiger, bliver kapital dyrere og der kommer mindre kapital ind i risikofyldte aktiver.
Kort fortalt, højere udbytte trækker likviditet ud af krypto.
Samtidig fortsætter konflikten med Iran med at holde oliepriserne høje. Det øger inflationsrisikoen, hvilket yderligere mindsker sandsynligheden for lempelser fra den amerikanske centralbank.
Markederne er allerede begyndt at tage forventede rentenedsættelser ud af priserne og strammer dermed forholdene yderligere.
Det skaber en svær situation for Bitcoin på kort sigt.
Modsat tidligere fortællinger, hvor Bitcoin fungerede som en sikker havn, handler den nu mere som et højrisko aktiv ligesom tech-aktier.
Efterhånden som udbyttet stiger og usikkerheden fortsætter, skærer investorer oftest ned på eksponering mod ustabile aktiver først.
Trumps pause fjerner risikoen for en umiddelbar optrapning, men løser ikke det makroøkonomiske pres.
For krypto betyder det én ting: Indtil udbyttet stabiliserer sig og likviditeten vender tilbage, er det usandsynligt, at Bitcoin får et varigt løft og kan ende med at forblive fastlåst—eller falde lidt yderligere—på kort sigt.
