USAs præsident Donald Trumps toldpolitik har konsekvent vist, hvordan en bestemt udmelding kan påvirke investorernes markedsstemning—og hvordan det ofte har katastrofale konsekvenser for krypto.
Den samme adfærd kan ses i de hundredemilliarders aftaler og partnerskaber mellem AI-giganter og deres efterfølgende effekt på relaterede aktier. Kritikere frygter, at disse mekanismer, i forlængelse heraf, skaber en finansiel boble under opsejling.
Hvordan handelsskift ryster markeder
Investorreaktioner på pludselige ændringer i USAs handelspolitik har fulgt et gentagende mønster af panik og opsving.
Det seneste eksempel kom tidligere på måneden, da fornyede toldmeddelelser udløste et markedskrak, der slettede mere end 19 milliarder dollars i gearede kryptopositioner på en enkelt dag.
Hver gang Trump eskalerer eller ophæver toldsatser—især mod store rivaler som Kina—tenderer markederne til at reagere på en forudsigelig måde. Aktier falder indledningsvis under usikkerhed og frygt, for derefter at stige igen, når hans position blødes op eller forhandlinger genoptages.
Disse udsving efterligner tæt pump-and-dump cykler, drevet mere af stemning end substans.
Men dette mønster er ikke unikt for Trump, og dets indvirkning er heller ikke begrænset til krypto. Nylige milliardhandler blandt store tech- og AI-virksomheder har haft lignende effekter.
Hype overgår reel markedsværdi
Trumps dynamiske indflydelse på markederne strækker sig ud over toldsatser og når moderne AI og en teknologidrevet økonomi.
Tidligere på måneden indgik OpenAI og AMD en aftale om udrulning af computerkapacitet og en warrant for OpenAI til at erhverve op til 10% af AMD’s aktier. På dagen for aftalen steg AMD’s aktie med over 38%.
Men aktien begyndte hurtigt at køle af. Analytikere og handlende indså snart, at aftalen var kompliceret og måske ikke straks ville øge AMD’s overskud.
Da Nvidia på lignende måde overraskede investorer ved at annoncere et samarbejde på 5 milliarder dollars med Intel, steg sidstnævntes aktie omkring 23% på en enkelt dag. Kort efter begyndte analytikere dog at stille spørgsmålstegn ved, om markedsreaktionen var overdrevet.
De påpegede, at aftalen ikke straks ville øge Intels overskud. I stedet var hypen baseret på begejstring snarere end fundamentale forhold. Som et resultat trak aktierne sig tilbage i de følgende dage, hvilket forvandlede, hvad der lignede en stor sejr, til en kortvarig stigning.
Efter andre nylige milliardmeddelelser fra store investeringsfirmaer og teknologivirksomheder har aktietrends vist det samme mønster af skarpe udsving og hurtige vendinger.
Alligevel adskiller disse mekanismer sig på en vigtig måde fra, hvordan markederne reagerer på Trumps toldmeddelelser.
Spekulativ vækst i et lukket system
Nylige højprofilerede meddelelser fra en lille kreds af tech- og AI-giganter viser, hvordan en håndfuld virksomheder kan flytte store mængder spekulativ kapital gennem store partnerskaber og investeringsaftaler.
Det, der adskiller denne dynamik, er, at meget af denne aktivitet genbruger penge inden for det samme økosystem, hvilket skaber en illusion af ekspansion uden nødvendigvis at generere ny værdi. Investorer strømmer til, værdiansættelser skyder i vejret, og illusionen om uendelig vækst driver yderligere spekulation.
Men denne økonomi skaber fornemmelsen af et lukket finansielt kredsløb, hvor værdi ikke nødvendigvis skabes. I stedet bliver den oppustet og overført.
Risikoen for en selvskabt boble
Ligesom Trump-æraens toldudsving reagerer nutidens markeder ikke på fundamentale forhold, men på overskriftsdrevne likviditetscykler. Resultatet er et system, hvor kun en håndfuld virksomheder kan flytte markederne, deres “aftaler” fungerer som katalysatorer for bølger af spekulativ køb og salg.
Hvis disse meddelelser bliver den nye norm, kan den forstærkede spekulation, der følger med dem, afkoble aktivpriser fra reel økonomisk værdi. Den største efterfølgende risiko er skabelsen af en finansiel boble.
Efterhånden som flere investorer jagter disse momentumdrevne bevægelser, stiger priserne yderligere. Dette kan føre til en cyklus af selvforstærkende optimisme. Hvis de underliggende aftaler kronisk underpræsterer, kan hele mekanismen pludselig briste.
