Den amerikanske dollar (USD) går ind i det nye år ved en skillevej. Efter flere års vedvarende styrke, drevet af amerikansk vækst, aggressiv stramning fra den amerikanske centralbank samt gentagne perioder med global risikovillighed, begynder de forhold, der har understøttet en bred dollarstyrkelse, at smuldre – men uden at bryde fuldstændigt sammen.
FXStreet vurderer, at det kommende år mere ligner en overgangsfase end et klart regimeskifte.
Et overgangsår for USD
For 2026 forventes et moderat fald i kursen på dollar, især drevet af valutaer med høj beta og undervurderede valutakurser, efterhånden som spændet i rente falder og den globale vækst bliver mindre asymmetrisk.
Centralbanken forventes at gå forsigtigt frem mod en lempeligere pengepolitik, men kravet for aggressive rentenedsættelser er stadig højt. Vedvarende høj inflation på tjenester, et robust arbejdsmarked og en ekspansiv finanspolitik taler imod en hurtig normalisering af de amerikanske pengepolitiske rammer.
I valutamarkedet betyder det udvalgte muligheder i stedet for et bredt bear-marked for dollaren.
På kort sigt er risici forbundet med fornyet amerikansk budgetpolitisk usikkerhed, hvor risikoen for nedlukning sandsynligvis vil føre til periodisk volatilitet og defensiv dollarefterspørgsel – ikke et varigt skift i dollarens trend.
Kigger vi længere frem, skaber den forestående afslutning på Jerome Powells periode som centralbankchef til maj en ny kilde til usikkerhed. Markederne begynder at overveje, om et eventuelt skifte i lederskab kan gøre pengepolitikken mere afdæmpet.
Overordnet handler det mere om at navigere i en verden, hvor dollaren har mistet noget af sin uimodståelighed, men stadig er uundværlig – ikke om at erklære dens dominans for død.
Us dollar i 2025: fra enestående til udmattet?
Det seneste år var ikke kendetegnet ved én enkelt chokbegivenhed, men en række løbende episoder, som hele tiden testede – og i sidste ende bekræftede – dollarens robusthed.
Året startede med en udbredt forventning om, at den amerikanske vækst ville aftage, og at centralbanken snart ville skifte til en blødere kurs.
Det viste sig at være for tidligt, fordi den amerikanske økonomi forblev bemærkelsesværdigt stærk. Aktiviteten var stabil, inflationen faldt kun langsomt, og arbejdsmarkedet var stramt nok til at holde centralbanken påpasselig.
Inflationen blev den anden vedvarende udfordring. De samlede prisstigninger aftog, men fremgangen var ujævn – især på tjenesteydelser.
Hver gang nøgletallene overraskede opad, blev debatten om, hvor stram politikken burde være, genåbnet. Hver gang var resultatet det samme: en stærkere dollar og en påmindelse om, at vejen mod lavere inflation fortsat er uafsluttet.
Geopolitik skabte et konstant baggrundstæppe. Spændinger i Mellemøsten, krigen i Ukraine og skrøbelige relationer mellem USA og Kina – især på handelsområdet – forstyrrede ofte markederne.
Uden for USA var der få udfordringer: Europa havde svært ved at skabe momentum, Kinas opsving overbeviste ikke, og svagere vækst andre steder begrænsede mulighederne for vedvarende dollar svækkelse.
Der er også Trump-faktoren: Politik har betydet mindre som en direkte styring af dollaren, men mere som en kilde til gentagen volatilitet.
Som tidslinjen herunder illustrerer, har perioder med stigende politisk eller geopolitisk usikkerhed typisk været tidspunkter, hvor valutaen har nydt godt af sin rolle som sikker havn.
Ind i 2026 er det usandsynligt, at det mønster ændrer sig markant. En Trump-præsidentperiode vil formentlig påvirke valutamarkedet gennem udbrud af usikkerhed omkring handel, finanspolitik eller institutioner – mere end gennem en forudsigelig økonomisk kurs.
Federal Reserve politik: forsigtig lempelse, ikke et skifte
Centralbankens politik forbliver det klart vigtigste anker for udsigterne til den amerikanske dollar. Markederne er i stigende grad sikre på, at rentetoppen er bag os.
Men forventningerne til hvor hurtigt og hvor meget lettelse der vil komme, forbliver usikre og måske for optimistiske.
Inflationen er tydeligvis dæmpet, men den sidste fase mod lavere inflation er sejlivet, da både de samlede og centrale forbrugerprisindeks (CPI) stadig ligger over bankens mål på 2,0%.
Tjenesteprisinflationen er fortsat høj, lønvæksten aftager kun langsomt, og de finansielle vilkår er blevet mærkbart lettere. Arbejdsmarkedet er ikke overophedet længere, men fastholder stadig styrke historisk set.
I det lys vil centralbanken sandsynligvis sænke renterne gradvist og betinget i stedet for at starte en aggressiv lempelsescyklus.
Fra valutamarkedets perspektiv betyder det, at spændet mellem renter næppe vil lukke så hurtigt som markederne nu forventer.
Konsekvensen er, at et fald i dollarkursen drevet af centralbankens lempelser vil være kontrolleret frem for voldsomt.
Finansiel udvikling og den politiske cyklus
USA’s finanspolitik er stadig en velkendt udfordring for dollar-udsigterne. Store underskud, stigende gældsudstedelse og et dybt polariseret politisk miljø er ikke længere midlertidige træk ved cyklussen; de er nu en fast del af billedet.
Der er en tydelig spænding på spil.
På den ene side fortsætter en ekspansiv finanspolitik med at holde gang i væksten, udsætter et betydeligt tilbageslag og støtter indirekte dollaren ved at forstærke USA’s stærkere præstation.
Men på den anden side vækker den konstante stigning i udstedelse af statsobligationer tydelige spørgsmål om gældens bæredygtighed og hvor længe globale investorer vil være villige til at optage en stadigt voksende udbud.
Markederne har indtil nu været bemærkelsesværdigt rolige overfor de såkaldte “dobbelt-underskud”. Efterspørgslen efter amerikanske aktiver er stadig høj, drevet af likviditet, udbytte og mangel på troværdige alternativer i samme skala.
Politik lægger et ekstra lag af usikkerhed oveni.
Valgår – med midtvejsvalg i november 2026 – plejer at øge risikopræmier og skabe øget kortsigtet volatilitet på valutamarkederne.
Den seneste regeringslukning er et godt eksempel: Selvom USA’s regering genoptog driften efter 43 dage, er hovedproblemet fortsat uløst.
Lovgiverne har skubbet næste frist til finansiering til 30. januar, så risikoen for endnu et dødvande forbliver central.
Værdiansættelse og positionering: fyldt, men ikke ødelagt
Set fra et værdiansættelsesperspektiv er den amerikanske dollar ikke længere billig, men er heller ikke prissat som ekstremt overvurderet. Dog har værdiansættelse sjældent været en solid udløser for store vendepunkter i dollarcyklussen.
Positioneringen fortæller en mere spændende historie: Spekulativ positionering har bevæget sig kraftigt, og USD nettoshorts er nu på det højeste niveau i flere år. Med andre ord har en betydelig del af markedet allerede satset på yderligere svækkelse af dollaren.
Det afviser ikke det bearish argument, men ændrer risikoprofilen. Når positioneringen bliver mere ensidig, stiger grænsen for vedvarende dollarsvækkelse, mens risikoen for shortdækning og pludselige stigninger også øges.
Det er især vigtigt i et miljø, der stadig er modtageligt for politiske overraskelser og geopolitisk uro.
Alt i alt peger en forholdsvis høj prisfastsættelse og tung kort positionering ikke på et klart bear-marked for dollaren, men snarere på svingende bevægelser, hvor svaghedsperioder afbrydes af hurtige og undertiden ubehageligt kontrære udsving.
Geopolitik og dynamik for sikre havne
Geopolitik forbliver en af de mere stille, men stabile kilder til støtte for dollaren.
I stedet for ét dominerende geopolitisk chok, håndterer markederne en gradvis opbygning af risici i baggrunden.
Spændingerne i Mellemøsten er ikke løst, krigen i Ukraine tynger stadig Europa, og forholdet mellem USA og Kina er skrøbeligt. Hertil kommer forstyrrelser af globale handelsruter og fornyet fokus på strategisk konkurrence – alt sammen faktorer, som holder usikkerhedsniveauet højt.
Ingen af disse forhold betyder, at dollaren altid skal være i efterspørgsel. Men samlet forstærker de et velkendt mønster: Når usikkerheden stiger, og likviditet bliver eftertragtet, drager USD fortsat uforholdsmæssigt stor fordel af tilstrømning til sikre aktiver.
Udsigter for de største valutapar
● EUR/USD: Euroren (EUR) kan få en vis støtte, når de økonomiske konjunkturer forbedres og bekymringer om energisituationen aftager. Alligevel er Europas dybere strukturelle udfordringer stadig uforandrede. Svag vækst, begrænset finanspolitisk spillerum, og en centralbank (ECB), der sandsynligvis lemper før centralbanken, lægger låg på potentialet opad.
● USD/JPY: Japans langsomme bevægelse væk fra ekstrem lempelig politik gavner på sigt den japanske yen (JPY), men renteforskellen til USA forbliver stor, og risikoen for officiel intervention er stadig til stede. Forvent høj volatilitet, tovejssving og kraftige taktiske udsving fremfor en jævn, stabil trend.
● GBP/USD: Det britiske pund (GBP) står fortsat over for store udfordringer. Den økonomiske fremgang er svag, det finanspolitiske råderum er lille, og politik forbliver en kilde til usikkerhed. Indenfor værdiansættelse er der lidt støtte, men Storbritannien mangler stadig tydelig konjunkturel medvind.
● USD/CNY: Kinas politik er fortsat entydigt fokuseret på stabilitet, ikke genopretning. Afsætningspres på Renminbien (CNY) er ikke væk, men myndighederne vil næppe acceptere kraftige eller urolige udsving. Denne tilgang mindsker risikoen for, at større USD-styrke breder sig i Asien, men sætter også en øvre grænse for vækst i valutaer, der er tæt bundet til Kinas konjunktur.
● Råvarevalutaer: Australske dollar (AUD), canadiske dollar (CAD) og norske krone (NOK) vil sandsynligvis nyde godt af forbedret markedsstemning og mere stabile råvarepriser. Gevinsterne forventes dog ujævne og meget følsomme over for kinesiske nøgletal.
Scenarier og risici for 2026
I basisscenariet (60% sandsynlighed) mister dollaren gradvist lidt terræn i takt med, at rentespænd indsnævres og global vækst bliver mere afbalanceret. Det er et billede af en rolig tilpasning snarere end en brat vending.
Et mere bullish udfald for USD (ca. 25%) ville drives af kendte faktorer: inflation viser sig mere stædig end ventet, rentenedskæringer fra centralbanken udskydes (eller udelades helt), eller et geopolitisk chok øger efterspørgslen efter sikkerhed og likviditet.
Det bearish dollarscenarie har en lavere sandsynlighed på omkring 15%. Det vil kræve en tydelig global genopretning – kombineret med en mere afgørende lempelse fra centralbanken – for at udhule dollarens udbyttefordel væsentligt.
Endnu en usikkerhed relaterer sig til centralbanken selv. Da chef Powell’s periode udløber i maj, vil markederne formentlig begynde at fokusere på hans mulige afløser, længe før den faktiske udskiftning sker.
En opfattelse af, at en efterfølger kan være mere afdæmpet, kan gradvist lægge pres på dollaren ved at underminere tilliden til støtten fra amerikanske reelle udbytter. Ligesom meget af det nuværende udsyn, er effekten sandsynligvis ujævn og tidsafhængig frem for en entydig, ensrettet udvikling.
Samlet set er risikoen fortsat større for perioder med styrke i dollaren, selvom den overordnede retning peger svagt nedad over tid.
US dollar teknisk analyse
Teknisk set ligner dollarens seneste fald fortsat mere en pause inden for et bredere spænd end starten på en afgørende vending, i hvert fald målt med US Dollar Index.
Kigger man på de ugentlige og månedlige grafer, står billedet tydeligere: DXY ligger pænt over niveauet før pandemien, hvor købere stadig træder til, når uro rammer systemet.
På nedsiden bør man først holde øje med området omkring 96,30, som markerer det laveste niveau i cirka tre år. Et klart brud under dette område ville være betydningsfuldt og kan bringe det langsigtede 200-måneders glidende gennemsnit, lidt over 92,00, i spil igen.
Under dette kommer området under 90,00, som senest blev testet ved bunden i 2021, og som vil være næste vigtige støtte.
På vej opad er det 100-ugers glidende gennemsnit nær 103,40 den første væsentlige forhindring. Et brud over dette niveau åbner op for
muligheden for 110,00-området, som sidst blev nået i starten af januar 2025. Hvis (og når) den grænse brydes, kan toppen fra efter pandemien nær 114,80 – fra slutningen af 2022 – begynde at tegne sig i horisonten.
Samlet set passer det tekniske billede godt med den bredere makroøkonomiske historie. Der er plads til yderligere fald, men det bliver næppe en jævn eller uforstyrret bevægelse.
Faktisk peger de tekniske målinger på en DXY, der fortsætter indenfor et bestemt interval, reagerer på skift i stemningen og ofte oplever pludselige modsatrettede bevægelser frem for et tydeligt, ensidigt fald.
Konklusion: slutningen på toppen, ikke privilegiet
Det kommende år vil næppe være afslutningen på dollarens centrale rolle i det globale finansielle system.
I stedet markerer det afslutningen på en særligt gunstig periode, hvor vækst, politik og geopolitiske forhold gik dollarens vej.
Efterhånden som disse kræfter balanceres, bør dollaren tabe lidt højde, men ikke sin betydning. For både investorer og beslutningstagere er udfordringen derfor at skelne mellem midlertidige fald og strukturelle vendepunkter.
Det første er langt mere sandsynligt end det sidste.
