I denne uge offentliggjorde flere store amerikanske virksomheder fra forskellige sektorer, herunder Amazon og Pinterest, fyringer.
Disse tiltag følger et år med store jobnedskæringer, hvor amerikanske arbejdsgivere fjernede omkring 1,2 millioner stillinger. Ikke mindst øger signalerne fra arbejdsmarkedet bekymringerne om en mulig recession.
Store amerikanske virksomheder melder om jobnedskæringer i januar 2026
På onsdag fyrede e-handelsgiganten Amazon cirka 16.000 medarbejdere i deres kontorafdelinger. Det kommer i forlængelse af, at omkring 14.000 stillinger blev nedlagt i oktober.
I et blogindlæg skrev Beth Galetti, Senior Vice President for People Experience and Technology hos Amazon, at fyringerne er en del af en vedvarende indsats for at “styrke vores organisation ved at fjerne lag, øge ejerskab og fjerne bureaukrati.” Fyringerne sker samtidig med, at Amazon fortsat øger deres investeringer i kunstig intelligens-initiativer.
Pinterest offentliggjorde også den 27. januar, at de vil afskedige under 15% af personalet og reducere deres kontorplads. Virksomheden udtalte, at omstruktureringen skal støtte deres prioriteter indenfor kunstig intelligens. Processen ventes afsluttet senest 30. september ifølge en regulatorisk indberetning.
Samtidig oplyste United Parcel Service, at de planlægger at afskaffe op til 30.000 driftsstillinger i år. Nike nedskærer også i medarbejderstaben.
CNBC oplyste, at firmaet vil afskedige 775 personer for at styrke indtjeningen og udvide brugen af automatisering. Det er blot nogle af de mange selskaber, der har annonceret fyringer i 2026.
Flere fyringer og dårligere jobmuligheder øger bekymringerne for recession i USA
Fyringsmeldinger er forholdsvis almindelige i første kvartal, da virksomhederne revurderer budgetter og bemandingsbehov efter årsafslutningen. Men sammenlignet med mønstre fra det foregående år bliver udviklingen mere bekymrende.
Ifølge Global Markets Investor steg de amerikanske fyringer markant i 2025, med et løft på 58% i forhold til året før. Stigningen bragte det samlede antal tabte jobs op på det højeste niveau siden pandemien i 2020.
Ser man bort fra de usædvanlige forhold i 2020, gør omfanget af fyringer 2025 til det hårdeste år for nedskæringer siden finanskrisen i 2008.
“Historisk har så høje fyringsmeldinger kun været set under recessioner: 2001, 2008, 2009, 2020, samt i årene efter recessionerne 2002 og 2003,” skrev Global Markets Investor på X.
Den lange periode med jobsøgning forværrer også bekymringerne. Gennemsnitligt tager det nu omkring 11 uger for amerikanske ledige at finde nyt arbejde – det længste interval siden 2021.
Derudover faldt den oplevede sandsynlighed for at finde job til et nyt lavpunkt på 43,1% i december 2025, hvilket er 4,2% mindre end året før. Disse signaler fra arbejdsmarkedet har øget bekymringer om recession blandt analytikere.
“USA mistede i gennemsnit 22.000 jobs per måned de seneste tre måneder, og det er tredje måned i træk med negativt 3-måneders gennemsnit. Det er nu 12. gang siden 1950. I alle de 11 foregående tilfælde var økonomien i recession,” skrev Charlie Bilello, Chief Market Strategist hos Creative Planning, på X.
Henrik Zeberg, Head Macro Economist hos Swissblock, advarede også om, at økonomien “er på vej direkte ind i en recession” og henviste til arbejdsmarkedsstatistikker som en tydelig indikator. Læs mere her.
“Vi er i Twilight Zone. Forvirring! Ligesom i tredje kvartal 2007. Men – følg arbejdsmarkedet, og du vil få overblik!,” skrev han på X.
Hvad stigende fyringer og frygt for recession kan betyde for kryptovaluta
Det store spørgsmål er nu, hvordan de her forhold på arbejdsmarkedet kan påvirke digitale aktiver. Et svækket arbejdsmarked plejer at lægge pres på risikable aktiver, herunder kryptovaluta. Når frygten for recession øges, vælger investorer ofte en mere defensiv strategi og mindsker eksponeringen mod aktiver med høj volatilitet.
Den udvikling ses allerede nu i markedet. Ædelmetaller har præsteret stærkt, hvilket viser en tendens til at foretrække traditionelle sikre havne. Bitcoin har derimod haft svært ved at få momentum under den bredere makroøkonomiske usikkerhed og de geopolitiske spændinger.
Samtidig kan blødere arbejdsmarkedsforhold føre til langsommere indtægtsvækst, hvilket potentielt kan lægge en dæmper på forbruget. Et fald i forbruget kan yderligere øge pres på spekulative aktiver og forstærke et forsigtigt investeringsmiljø.
Men enkelte markedsdeltagere mener, at længerevarende økonomisk pres i sidste ende kan støtte digitale aktiver. Forventninger om pengepolitiske lempelser, lavere renter eller fornyede likviditetsindsprøjtninger under en konjunkturnedgang kan forbedre vilkårene for kryptovalutaer på længere sigt og placere dem som mulige vindere, når risikovilligheden begynder at stige igen.
