USA’s føderale regerings renteudgifter på statsgælden oversteg $1 billion for første gang i regnskabsåret 2025. Renteudgifterne er nu højere end både forsvarsudgifter og Medicare—noget, der aldrig er sket før i USA’s historie.
Wall Street-analytikere og brugere på sociale medier nævner “Weimar”, mens advarslerne om en finanskrise bliver flere. Samtidig ser det ud til, at det amerikanske finansministerium betragter stablecoins som et strategisk værktøj til at opsuge den voksende mængde statsgæld.
Tallene: en krise i fuldt flor
I regnskabsåret 2020 udgjorde de samlede nettorenteudgifter $345 milliarder. I 2025 næsten tredobledes det til $970 milliarder—og overgik forsvarsudgifterne med omkring $100 milliarder. Når man medregner alle renter på statsgæld ejet af offentligheden, oversteg beløbet $1 billion for første gang.
Den amerikanske budgetkontor vurderer, at de samlede renteudgifter over det næste årti vil nå $13,8 billioner—næsten dobbelt så meget som justeret for inflation gennem de sidste tyve år.
The Committee for a Responsible Federal Budget advarer om, at hvis toldsatser dømmes ulovlige, og midlertidige lovforslag gøres permanente, kan renteomkostningerne stige til $2,2 billioner i 2035—en stigning på 127% fra det nuværende niveau.
Hvorfor det er uden fortilfælde
Forholdet mellem gæld og BNP har ramt 100%, en grænse der ikke er set siden Anden Verdenskrig. I 2029 vil forholdet overstige toppen i 1946 på 106% og fortsætte opad til 118% i 2035.
Det mest bekymrende er, at krisen forstærker sig selv. Den føderale regering låner cirka $2 billioner om året, hvor omtrent halvdelen udelukkende går til at servicere eksisterende gæld. CRFB-analytiker Chris Towner advarede om en mulig “gældsspiral”: “Hvis dem, vi låner penge fra, frygter, at vi ikke betaler det hele tilbage, kan vi opleve højere renter—hvilket betyder, at vi må låne mere for at betale renter.”
| Historisk begivenhed | År | Betydning |
|---|---|---|
| Renteudgifter overstiger forsvarsudgifter | 2024 | Første gang siden Anden Verdenskrig |
| Renteudgifter overstiger Medicare | 2024 | Gældsservice er nu den største sundhedsudgift |
| Gæld når op på 100% af BNP | 2025 | Første gang siden tiden efter Anden Verdenskrig |
| Gæld overstiger 1946-top (106%) | 2029 | Vil overgå det historiske højdepunkt |
Markedsreaktion: “Weimar” og “køb guld”
Reaktionerne på sociale medier var voldsomme over disse prognoser. “Kursen er ikke bæredygtig, hvis den ikke ændres,” skrev en bruger. En anden skrev “weimar”—en henvisning til tysk hyperinflation i 1920’erne. “Gældsserviceperioden,” lød det fra en anden, hvilket indfanger stemningen om, at USA er gået ind i en ny æra.
Langt de fleste opfordrede til at søge mod hårde aktiver—guld, sølv og fast ejendom. Det er bemærkelsesværdigt, at Bitcoin stort set ikke blev nævnt, hvilket tyder på, at traditionel “guldfeber”-tænkning stadig dominerer hos private investorer.
Markedsimplikationer
På kort sigt opsuger en stigende mængde amerikanske statsobligationer likviditet i markedet. Med stort set risikofrit udbytte tæt på 5% møder aktier og kryptovaluta strukturelle modvinde. På lidt længere sigt kan det øgede finansielle pres føre til øget regulering og beskatning af kryptovalutaer.
Men på længere sigt ligger der et paradoks for krypto-investorer. Når den offentlige økonomi bliver mere ustabil, styrkes fortællingen om Bitcoin som “digitalt guld”. Jo dårligere de traditionelle finansmarkeder klarer sig, desto bedre står argumentet for at eje aktiver uden for det etablerede system.
Stablecoins: krise møder løsning
Washington har fået en uventet allieret i kampen mod statsunderskuddet. GENIUS-loven, vedtaget i juli 2025, kræver at stablecoin-udstedere har 100% dækning i amerikanske dollars eller kortfristede statsobligationer. Det gør i praksis stablecoin-virksomheder til strukturelle købere af amerikansk statsgæld.
Finansminister Scott Bessent kaldte stablecoins “en revolution inden for digital finans”, der vil “føre til øget efterspørgsel på amerikanske statsobligationer”.
Standard Chartered vurderer, at stablecoin-udstedere vil købe amerikanske statsobligationer for $1,6 billioner over fire år—nok til at opsuge al ny udstedelse under Trumps anden embedsperiode. Dette overgår Kinas nuværende beholdning af statsobligationer på $784 milliarder, hvilket gør stablecoins til en ny slags køber, efterhånden som udenlandske centralbanker mindsker deres amerikanske gældseksponering.
Gældsservice-æraen begynder
USA’s finansielle krise åbner paradoksalt nok døre for kryptovaluta. Hvor traditionelle investorer søger mod guld, bliver stablecoins i det stille en vigtig brik i markedet for amerikansk statsgæld. Washingtons støtte til stablecoin-regulering handler ikke kun om innovation—det handler om overlevelse. Gældsserviceepoken er begyndt, og krypto kan blive dens overraskende vinder.
