Markederne reagerer allerede på stigende geopolitisk risiko. Flere Polymarket-insidere, som med succes satsede på startdatoen for krigen med Iran, satser nu tungt på, at amerikanske soldater bliver sat ind i Iran.
Nu stiller investorerne et skarpere spørgsmål: Hvad sker der med de finansielle markeder, hvis Iran-krigen udvikler sig til en situation som i Irak i 2003? Historien giver et udgangspunkt – men ikke et simpelt svar.
Sådan reagerede de finansielle markeder på Irak-krigen i 2003
Research omkring invasionen af Irak i 2003 viser, at amerikanske aktier allerede havde indregnet meget frygt, inden krigen officielt begyndte.
Med andre ord, markederne havde et tydeligt “krigsnedslag” i kursen, fordi investorer frygtede, hvor slemt konflikten kunne blive.
Da invasionen begyndte, og de værste frygtede scenarier ikke straks blev til virkelighed, begyndte det nedslag at forsvinde.
I perioden, der blev undersøgt, steg S&P 500 med cirka 3,8 til 4 %, mens olieprisen faldt omkring $6,5 til $7. Det tyder på, at markederne reagerede mindre på selve krigen og mere på, at usikkerheden var begyndt at forsvinde.
Samme research fandt også, at en central statsobligations-baseret rente steg med cirka 40 basispoint i takt med at sandsynligheden for krig ændrede sig.
Det gavnede aktierne, fordi lavere renter generelt støtter værdiansættelser. Samtidig viste det, at investorer stadig søgte sikkerhed.
Sektorafkast fulgte også en tydelig tendens. Energi og forsvarsaktier profiterede først under krigsfrygt, fordi investorer forventede større olieindtægter og højere militærudgifter.
Omvendt er sektorer som finans og teknologi ofte mere præget af udviklingen i udbytte og vækstforventninger.
Rusland-Ukraine viste et andet makroscenarie i 2022
Markedsreaktionen i 2022 så meget anderledes ud. Den dag, hvor Rusland sendte landtropper ind i Ukraine, svingede amerikanske aktier kraftigt men sluttede faktisk højere ved dags afslutning.
S&P 500 steg med cirka 1,5 %, mens Nasdaq gik op med cirka 3,3 %, hvilket viser, hvor hurtigt markederne kan vende, når stemningen bliver for bearish.
Samtidig faldt den amerikanske 10-årige statsobligation med omkring 3 basispoint til ca. 1,97 %. Det viste, at investorer gik i obligationer for sikkerhed og at bekymringerne for vækst steg.
Bitcoin reagerede meget anderledes. Den faldt kraftigt i det første chok, ramte det laveste i en måned og mistede cirka 7 % midt i overskrifter om invasionen.
Det er vigtigt, fordi det viste, at Bitcoin blev handlet som et risikabelt aktiv – ikke som et sikkert havn – på det tidspunkt, hvor usikkerheden toppede.
Data fra kryptofonde i samme periode viste også stor, krigsdreven volatilitet på digitale aktiv-produkter.
Hvad siger disse episoder om Bitcoins “war beta”
Disse to situationer peger på én vigtig konklusion. Bitcoin opfører sig som regel ikke som guld i den første fase af et stort krigschok.
I stedet handles den ofte som et højrisko-aktiv, især de første 24 til 72 timer, hvor overskrifter driver markederne.
Aktier, derimod, kan til tider komme sig hurtigere end forventet selv under krig. Det skete i 2003, da usikkerheden aftog, og igen i 2022, da udsalget blev for ekstremt.
Det giver et uens billede for Bitcoin. Hvis en ny konflikt ser ud til at blive langvarig, kan olieprisen forblive høj, inflationsfrygten stige, renterne gå op, og likviditeten blive stram. Det er som regel negativt for spekulative aktiver som Bitcoin.
Hvis markedet opfatter konflikten som kort og afgrænset, kan Bitcoin falde i første omgang og så komme igen i et lettelses-rally.
Men selv i det tilfælde afhænger opsvinget af én ting: om udbytter og de bredere finansielle forhold begynder at stabilisere sig.
Den afgørende faktor: udbytte, ikke overskrifter om krig
Den største effekt kommer ikke fra selve krigen. Den skyldes, hvordan krig påvirker inflation og renter.
En landinvasion vil sandsynligvis:
- Skubbe olieprisen op
- Øge inflationsforventningerne
- Tvinge renter og udbytte opad
- Udsætte eller aflyse rentenedsættelser fra centralbanken
Kombinationen strammer likviditeten på tværs af markederne.
Og Bitcoin er meget følsom over for likviditet.
Hvad sker der nu: tre scenarier
Hvis USA går ind i Iran, afhænger Bitcoins reaktion af, hvordan markedet tolker begivenheden.
1. Kort, begrænset konflikt: Bitcoin falder i første omgang, men stabiliserer sig eller retter sig igen, når usikkerheden lettes.
2. Langvarig krig på jorden: Bitcoin står over for fortsat nedadgående pres, da udbyttet forbliver højt og likviditeten strammes.
3. Fuld optrapning: Et dybere salg bliver sandsynligt, drevet af vedvarende inflationsrisiko og global risikoaversion.
Konklusion
Bitcoin reagerer ikke på krig, som mange forventer.
Den reagerer på likviditet, renter og makroøkonomisk pres. Hvis en landinvasion trækker udbyttet op og udskyder lettelser, forbliver den kortsigtede udsigt for krypto bearish.
Lige nu er signalet klart: Risikoen for optrapning stiger, og Bitcoin handles derefter.
