Krigen mellem USA og Iran tog en skarpere drejning den 11. marts, hvor tre begivenheder tilsammen antyder, at konflikten går ind i en farligere, men mere politisk defineret fase.
Iran har nu offentligt koblet ethvert stop for krigen til en række betingelser, Trump-administrationen overvejer angiveligt at tage nødbeføjelser i brug fra Den Kolde Krigs tid for at øge den indenlandske olieproduktion, og FBI har advaret politiet i Californien om en mulig iransk drone-trussel mod USA’s vestkyst.
Iran fremlægger våbenhvilebetingelser
Irans holdning til at afslutte krigen er blevet tydeligere. Præsident Masoud Pezeshkian blev rapporteret til at have fremlagt tre krav: anerkendelse af Irans “legitime rettigheder”, kompensation for det amerikansk-israelske angreb samt faste garantier mod fremtidige angreb.
Det betyder noget, fordi det ikke er krav fra en part, der forbereder et nederlag. Det er et regeringsforsøg på at overleve krigen politisk og fremstille enhver våbenhvile som et resultat af forhandling, ikke et nederlag.
Men de betingelser stemmer ikke overens med USA’s nuværende position.
Reuters rapporterede, at israelske embedsfolk ikke mener, at Washington er tæt på at beordre en afslutning på krigen, selv om præsident Donald Trump offentligt har antydet, at den snart kan slutte.
Det Hvide Hus fastholder, at de amerikanske mål skal opfyldes, og at Iran skal gå med til “ubetinget overgivelse”.
Den uoverensstemmelse er nu et af de tydeligste tegn på, at snakken om en snarlig afslutning måske er længere væk fra virkeligheden.
Trump indfører en koldkrigspolitik
Krigen har nu fået energikrisen til at påvirke amerikansk indenrigspolitik. Trump overvejer at bruge Defense Production Act af 1950 for at hjælpe det californiske firma Sable Offshore med at genoptage olieproduktionen offshore ved at omgå statslige reguleringer.
Selvom tiltaget er smalt, er betydningen større. Det vil sende et signal om, at administrationen opfatter Iran-krigen ikke kun som en militær krise, men som en kurs-krise på brændstof, der er så alvorlig, at den retfærdiggør føderal indgriben i olieproduktionen.
Det er en markant optrapning i sig selv.
I de seneste dage har regeringen allerede overvejet strategiske frigivelser af oliereserver og andre markedsindgreb, efterhånden som benzinpriserne er steget, og oliekurserne reagerede på angreb mod skibsfarten og Hormuz-strædet.
Hvis Det Hvide Hus nu tager nødretslove fra Den Kolde Krig i brug, tyder det på, at embedsfolkene mener, at krigens økonomiske konsekvenser kan vare længere end nogen umiddelbare militære forhåbninger.
Californien kan rammes af iranske droner
Rapporter angiver, at FBI advarede politiet i Californien om muligheden for, at iranske droner kunne sendes mod vestkysten fra et skib uden for kysten.
Guvernør Gavin Newsoms kontor bekræftede, at det modtog advarslen.
Dog vurderede Department of Homeland Security, at et større angreb er usandsynligt. Med andre ord: Det er en reel advarsel, men ikke bevis for et bekræftet nært forestående angreb.
Alligevel har det en alvorlig undertone. Irans trusselsniveau lader nu til at være udtænkt for at øge pres uden nødvendigvis at optrappe til fuld strategisk konflikt.
Teheran kobler våbenhvilekrav med regionale og økonomiske forstyrrelser, mens amerikanske embedsfolk forbereder sig på oliechok og hjemlige beredskabsplaner.
Sådan ser den nye fase ud: Mindre sikkerhed om, hvornår krigen slutter, og flere tegn på, at dens konsekvenser breder sig langt ud over slagmarken.
