Sanae Takaichi blev i går valgt som Japans 104. premierminister, og hendes nye kabinet er blevet indviet.
Udnævnelserne af nøgleministre, herunder Satsuki Katayama (Finans) og Hisashi Matsumoto (Digital), sammen med den nye koalition med Nippon Ishin no Kai, vil have en betydelig indflydelse på retningen af “Skattereform 2026” som kryptobranchen efterspørger.
International optimisme rammer indenlandsk skatteopgør
Det internationale kryptosamfund udtrykker allerede optimisme vedrørende Japans tempo i finansielle reformer. Bitunix-børsen, der afspejler denne stemning, kommenterede den nye administration.
“Japans FSA giver grønt lys for banker til at holde BTC. Sanae Takaichis nye administration baner vejen for massive finansielle reformer. Kan dette blive Asiens næste krypto boom?”
Da drivkraften for skattelettelser får momentum med Ishin-koalitionen, skal den nye administration afgøre, hvordan man balancerer branchens pres for et “internationalt konkurrencedygtigt skattesystem” med det kritiske behov for “beskyttelse af den japanske yen.”
Kernekampplads: skattereform og central spænding
Det mest kritiske emne for Japans kryptobranche er Skattereform 2026. Financial Services Agency (FSA) har formelt indsendt sin oversigt, der beskriver branchens ønsker.
FSA kræver en revision af det nuværende krypto indkomstskattesystem. Dette system falder nu under omfattende beskatning (op til 55%). FSA ønsker at revidere det til adskilt beskatning (en fast 20%), ligesom aktier og FX-handel. FSA anmodede også om skattereform for at muliggøre oprettelsen af krypto aktiv ETF’er (Exchange-Traded Funds).
Den centrale spænding ligger nu mellem to personer. Den ene er Digitalminister Matsumoto, der sandsynligvis vil arve Web3-fremme køreplanen. Den anden er Finansminister Satsuki Katayama, der prioriterer traditionel finansiel disciplin. Minister Katayamas udnævnelse antyder en vis optimisme for accelereret reguleringsreform.
Den centrale debat vil være, hvordan det nye finansministerium adresserer adskilt beskatning. Dette fundamentale spørgsmål vil være det centrale tema i næste års skattereform: Ishins koalitionsindflydelse og presset for regional finansiering.
Ishin-faktoren: regional finans og reguleringsacceleration
Takaichi-kabinettet kan ikke ignorere de politiske intentioner fra sin koalitionspartner, Ishin. Ishin-leder Hirofumi Yoshimuras politiske dagsorden vil nu blive integreret i det regerende partis rammer. Denne kontekst gør hans indflydelse til en kritisk faktor, der styrer kryptobranchens retning.
Yoshimura er en stærk tilhænger af næste generations finansiering og har tætte bånd til SBI Holdings formand Yoshitaka Kitao. Yoshimuras indsats har fokuseret på regional finansiel revitalisering ved hjælp af Security Tokens (ST) og stablecoins.
Integrationen af Ishins dagsorden i national politik vil accelerere forpligtelsen til reguleret Web3. Dette placerer tokenisering (RWA og ST) i centrum af den nationale strategi. Infrastrukturen for ST sekundær handel vil sandsynligvis se et løft. Denne infrastruktur centrerer sig omkring SBI-ledede Progmat og Osaka Digital Exchange (ODX).
Det fungerer som en “regional finansiel infrastruktur” model. Web3-branchen har en dobbelt forventning: fortsættelsen af Taira-køreplanen og det øgede momentum leveret af Ishin-SBI-aksen. ST og Stablecoin-relateret deregulering forventes at blive prioriteret.
Finansminister og økonomisk sikkerhed: Forsvaret af yen
En afgørende dynamik i den nye administration er tilpasningen af Finansminister Satsuki Katayama og Økonomisk Sikkerhedsminister Kimi Onoda i overvågningen af Web3-sektoren.
Minister Katayama har udtrykt stærke synspunkter om at forhindre national rigdomsudstrømning. Dette retter sig især mod udenlandsk kapital, der trænger ind i nøglesektorer og følsomme teknologiske områder. Derfor vil hendes tilgang til krypto regulering fokusere på “skatteindtægter” og “forsvaret af den japanske yen” mod unødig udenlandsk finansiel indflydelse.
Ligeledes overvåger Minister Onoda strategisk økonomisk sikkerhed og sikrer digital infrastruktur selvforsyning. Takaichi-kabinettet prioriterer tydeligt krypto aktiver på den økonomiske sikkerhedsdagsorden. Dermed ser det Web3 både som et værktøj til innovation og en potentiel risiko for finansiel kriminalitet og national rigdomserosion. Denne strategiske tilpasning antyder et øget fokus. Målet er at etablere en “yen-baseret digital økonomisk sfære.” Dette prioriterer globale sikkerhedsstandarder og beskyttelsen af japanske aktiver.
