Ethereum-medstifter Vitalik Buterin har fordømt Ruslands invasion af Ukraine som “kriminel aggression.” Han foreslår at anvende governance-principper inspireret af krypto til at forvandle Ruslands politiske system.
Hans udtalelser, offentliggjort op til fireårsdagen for invasionen den 24. februar 2026, forbinder blockchain-koncepter med Europas og Ukraines langsigtede sikkerhed.
Vitalik Buterin fordømmer aggression under støtte til Ukraine
Den russisk-canadiske innovator afviste direkte fortællinger, der fremstiller konflikten som moralsk tvetydig. Han understregede, at Ruslands invasion af Ukraine ikke kan retfærdiggøres.
Med udgangspunkt i sin russiske baggrund og canadiske opvækst påpegede han den markante kontrast mellem:
- Ukraines institutionelle fremskridt det seneste årti og
- Ruslands øgede undertrykkelse, imperialistiske ambitioner og militære aggression.
“Ukraine har brug for masser af hjælp – både for at fortsætte med at forsvare sig og for at mindske menneskelig lidelse gennem angreb på boligbyggerier, energisystemet osv.,” skrev Buterin, hvor han opfordrer til fortsat international støtte for at beskytte civile og fastholde Ukraines forsvarsevne.
Buterin kritiserede også vestlige fortællinger, der bagatelliserer Russisk ansvar, og fastslog, at ledelsen i Moskva i øjeblikket ikke har noget incitament til at gå efter fred.
Baseret på det mener han, at kun fortsat militært og økonomisk pres kan tvinge til reelle forhandlinger.
At bruge kryptoprincipper til politisk forandring
Med inspiration fra sin erfaring med Ethereum og blockchain governance foreslog Buterin, at langsigtede reformer i Rusland kan drage fordel af:
- Decentraliseret governance
- Kvadratisk afstemning, samt
- Digitalt demokrati
Disse metoder, som allerede er afprøvet i krypto-økosystemer, er udviklet for at sprede magten, forhindre autoritær kontrol og give borgerne mulighed for at påvirke beslutninger ud fra deres engagement.
“Målet er at skabe et land, der – når formålet er at forbedre folks liv – vil være maksimalt stærkt, men hvis målet er at undertrykke mindretal eller udvise aggression mod naboer, så bliver det maksimalt ukoordineret og svagt,” forklarede han.
Buterin understregede, at decentralisering ikke blot er en teoretisk øvelse; den kan faktisk vejlede reelle politiske overgange.
Systemer som https://pol.is, som muliggør konsensus og offentlig debat i stor skala, kan hjælpe med at finde fælles prioriteter blandt borgerne og danne grundlag for politiske beslutninger uden kun at være afhængig af traditionelle, hierarkiske strukturer.
Udtalelserne kommer kun få uger efter, at internetudbydere begyndte at blokere adgang på netværksniveau og udelukkede flere krypto nyhedssider på russiske hjemmenetværk.
Vision for et “smukt Rusland i fremtiden”
Ikke desto mindre argumenterede Buterin for, at ud over at løse selve konflikten, afhænger Europas og Ukraines sikkerhed af en grundlæggende forandring af Rusland.
Han forestillede sig en stat, hvor de indre styringsstrukturer sætter befolkningens velfærd og økonomiske fremgang over militær aggression – og dermed mindsker risikoen for fremtidige konflikter.
Buterin gjorde det klart, at denne omstilling kræver nyt lederskab og friske idéer inden for Ruslands politiske opposition.
Med erfaring fra krypto-verdenen bemærkede han, at indgroede systemer sjældent skaber fremskridt uden nye strategier, eksperimenter eller bred deltagelse. Han beskrev denne metode som en todelt proces:
- Først skal Ukraine have al mulig støtte, så den russiske hær svækkes og en våbenhvile kan opnås.
- Dernæst skal fokus efter Putin rettes mod at styrke moderate kræfter i Rusland, der er villige til at indføre reformer, fred og principper om decentraliseret governance.
Buterins forslag afspejler et voksende samspil mellem teknologiske governance-modeller og international politik.
Selvom metoder inspireret af blockchain primært er blevet testet i digitale netværk, udgør det et radikalt og uprøvet skridt at bruge dem på nationalt niveau.
Men Ethereum-medstifterens syn giver et nyt perspektiv på konfliktløsning og statsopbygning. Det indikerer, at der – ud over diplomati eller militært pres – måske er behov for systemisk innovation for at skabe varig fred.
