Wall Street advarer nu mod inflation. Fra obligationsmarkedet til direktørkontorerne vokser tegnene på, at de amerikansk-israelske angreb mod Iran kan antænde det kurs-pres, som den amerikanske centralbank har forsøgt at tæmme i årevis — med store konsekvenser for renter, risikable aktiver og kryptomarkedet.
Spørgsmålet er nu, om olieschokket fra Iran bliver udløseren, der ødelægger den tidsplan for rentenedsættelser, som Wall Street har sat sin lid til.
Obligationsmarkedet tager første skridt
Obligationsmarkedet tog ikke lang tid om at indregne truslen. Udbyttet på tiårige statsobligationer steg med 10 basispoint til 4,03% i mandags — det største éndags-hop siden oktober — da olie steg over 6% efter næsten total standsning af tankskibstrafikken gennem Hormuzstrædet.
Forventningerne om rentenedsættelse forsvandt samtidig. Handlende forventer nu først en rentesænkning fra centralbanken i september, som det tidligste, og troen på en tredje nedsættelse i 2026 er næsten væk. For bare få uger siden var markederne langt mere optimistiske omkring denne lettelsescyklus.
Beskeden fra obligationerne er tydelig: Inflationsrisikoen er tilbage, og centralbankens hænder kan være bundet.
Yellen og Dimon slår alarm
To af de mest indflydelsesrige personer i amerikansk finansverden bekræftede budskabet i mandags.
Forhenværende finansminister Janet Yellen advarede om, at konflikten med Iran sætter centralbanken “i endnu større venteposition”, hvilket gør beslutningstagerne endnu mere tilbageholdende med at sænke renten. På konferencen TPM26 for S&P Global fortalte Yellen, at inflationen allerede nu ligger på cirka 3% — et helt procentpoint over centralbankens mål — og at Trump-told har bidraget med omkring et halvt procentpoint til den udvikling.
Hendes dybere bekymring var psykologisk. Hun sagde, at centralbanken skal frygte, at markedets aktører tænker: “Ja, de fik det ned til 3%, men de mener det ikke alvorligt med at få det ned til 2%.” Hvis denne opfattelse breder sig, risikerer man permanente, højere inflationsforventninger — skrækscenariet for nationalbankfolk.
JPMorgan-direktør Jamie Dimon stemte i og advarede om, at inflationen kan blive en “ildelugtende gæst” for USA’s økonomi. Han anerkendte, at en kortere konflikt kun ville have begrænset indflydelse på inflationen, men advarede om, at en langvarig indsats ville ændre billedet fuldstændigt.
Hvad inflation betyder for markederne
Hvis inflationen viser sig mere sejlivet end ventet, vil ringvirkningerne ramme alle aktivklasser.
For aktier betyder højere renter i længere tid lavere værdiansættelser, især for vækst- og teknologiselskaber, der er følsomme overfor diskonteringssatserne. Mandagens børsdag gav en forsmag: S&P 500 faldt mere end 1% i løbet af dagen, inden den lukkede fladt – mens defensive sektorer som energi og forsvar klarede sig bedst, og flyselskaberne faldt markant.
For kryptovaluta er billedet mere nuanceret. Bitcoin steg 5,7% til 69.424 dollar i mandags, samtidig med obligationssalget — hvilket nogle tolkede som en flugt mod håndgribelige aktiver under geopolitisk usikkerhed og frygt for inflation. Gulds løft til over 5.300 dollar styrkede fortællingen.
Men en vedvarende periode med høje renter vil udfordre kryptos bullish fortælling. Bear-markedet i 2022 viste, hvor hurtigt digitale aktiver kan ændre kurs, når likviditeten strammes, og centralbanken bliver strammere. Hvis håbet om rentenedsættelser fortsat forsvinder, risikerer krypto at blive ramt af modvind de kommende måneder.
Ikke alle er bearish
Wall Street er dog langt fra enige om dommedagsscenariet.
Morgan Stanleys strateger, ledt af Mike Wilson, sagde, at Mellemøst-konflikten næppe vælter deres positive syn på amerikanske aktier, så længe olie ikke stiger voldsomt og forbliver der. JPMorgans aktiestrategiteam beskrev optrapningen som en mulig købslejlighed og mente, at fundamentalerne stadig er gode.
Den erfarne strateg Louis Navellier gik endnu længere og forudsagde, at de militære aktioner i sidste ende vil “fjerne stor usikkerhed” og udløse et lettelsesrally, når der opstår vestlig-venlig ledelse i Iran, og olieeksporten genoptages, skrev han i InvestorPlace.
The Atlantic Council gentog denne afbalancerede tilgang og bemærkede, at den globale energiinfrastruktur stadig er uskadet, at forsyningssituationen før konflikten var sund, og at den virkelige faktor er, hvor længe forstyrrelserne varer – ikke angrebene i sig selv.
Spørgsmålet om varighed
Til syvende og sidst samler alle forudsigelser sig om ét forhold: Hvor længe Hormuzstrædet reelt forbliver lukket.
En løsning inden for få dage begrænser sandsynligvis inflationspresset til et kort energi-hop – smertefuldt, men til at håndtere. Men uger med forstyrrelse vil kunne forstærke effekten, når det rammer sammen med sommerens benzinovergang, fast kerneinflation og tolddrevet kurspres, hvilket øger sandsynligheden for at centralbanken holder renten oppe helt ind i 2026.
For kryptoinvestorer betyder det, at den geopolitiske kalender er mindst lige så vigtig som on-chain-målinger. Bitcoin stiger måske på sikre havne-flows nu, men hvis Yellen og Dimon får ret i deres inflationsforudsigelser, kan vejen frem meget vel blive hårdere, før den bliver lettere.
