Blockstream-direktør Adam Back stillede offentligt spørgsmål ved inflationsmekanismerne bag Telegrams nyligt omdøbte Gram (GRAM) token. Det skete som svar på Telegram-grundlægger Pavel Durov, der roste Bitcoin (BTC) som et værn mod staters pengestrykning.
Kommentaren blev delt på X, hvor Durov i et interview argumenterede for, at regeringer konstant udvider pengemængden, mens Bitcoin adskiller sig. Back, der er en garvet cypherpunk og central bidragyder til Bitcoin, svarede direkte i tråden, at der alligevel bliver trykt flere GRAM, med henvisning til tokenets inflationsprægede udbud.
Durovs Bitcoin-tro går langt tilbage
Durov har haft BTC som sin primære personlige reserve i over ti år. Han købte omkring 2.000 BTC i 2013 til en gennemsnitskurs på cirka $700 pr. coin og har beholdt satsningen gennem adskillige markedsfaser. Disse beholdninger har angiveligt hjulpet med at finansiere Telegrams driftsomkostninger i perioder, hvor platformen ikke havde traditionelle indtægtskilder.
Hans fortalerrolle for Bitcoin kommer dog samtidig med, at Telegram-økosystemet gennemfører sin mest betydningsfulde token-ændring i flere år. Telegrams token blev for nylig omdøbt fra Toncoin til Gram, hvilket genindførte et navn, der oprindeligt fremgik af projektets whitepaper fra 2018, før amerikanske myndigheder stoppede processen. Alle beholdninger blev konverteret 1:1, uden at brugerne skulle foretage sig noget. Børserne har nu opdateret deres lister til den nye ticker.
GRAM har ikke et fastsat udbudsloft
I modsætning til Bitcoins protokol-baserede loft på 21 millioner coins, har GRAM ingen tilsvarende grænse. Netværket skaber nye tokens dagligt gennem validatorbelønninger, hvilket giver en årlig inflation på cirka 0,3% til 0,6%. Det samlede udbud ligger i øjeblikket tæt på 5,2 milliarder tokens. Imens er spørgsmålet om et udbudsloft fortsat et ledelsesmæssigt valg frem for en kryptografisk konstant.
Back har argumenteret for, at Bitcoins monetære troværdighed hviler på et fast og gennemsigtigt udstedelsesskema, som ingen beslutningstagere kan ændre. Derfor fremlagde han også et lignende argument tidligere i 2026 og afviste et omstridt forslag om en fork med den begrundelse, at ændringer i Bitcoins grundregler skaber et helt nyt aktiv – ikke en opgradering.
GRAMs udstedelsesmekanismer styres derimod af netværkets validatorer, ikke af en protokolregel, der ikke kan presses udefra. Det netop det, der ligger til grund for hans kritik af Durov.
Debatten kredser i bund og grund om forskellene på Bitcoins faste pengetilførsel og GRAMs validator-styrede model, hvilket fortsat præger diskussionerne om tokenets rolle i Telegram-økosystemet.
Overordnet understreger ordudvekslingen den løbende diskussion om, hvilke egenskaber der gør et digitalt aktiv til en langsigtet værdistore, og hvilken rolle pengepolitik spiller i vurderingen.
