New Yorks justitsminister Letitia James siger, at et kryptolovforslag i Senatet vil efterlade ofre for svindel uden steder at gå hen. Coinbase ønsker, at netop det forslag vedtages inden for få dage.
I mandags sendte James sin indsigelse til en senatets undersøgelseskomité. Hun ønsker strengere tilsyn med kryptovaluta, ikke mindre.
Hvorfor kæmper New York imod lovforslaget om kryptotilsyn?
Loven kaldes Digital Asset Market Clarity Act. Den vil overlade størstedelen af lovgivningen om krypto til én føderal myndighed, Commodity Futures Trading Commission (CFTC).
Den vil også overtrumfe statslige investeringsbeskyttelseslove. Det er den del, James ikke kan acceptere.
Hendes kontor overvåger værdipapirer og råvarer for 20 millioner indbyggere i New York. Fjerner man den myndighed, argumenterer hun, mister ofre for svindel deres nærmeste tilsynsmyndighed.
Repræsentanternes Hus vedtog allerede lovforslaget i juli 2025. Afstemningen lød på 294 mod 134. Det gik videre fra et vigtigt Senatsudvalg i maj.
Hvor alvorlige er tabene ved kryptosvindel?
Alvorlige og stigende. Hendes forklaring sammenligner fire forskellige datasæt.
| Kilde | Tab i 2025 | Ændring fra 2024 |
|---|---|---|
| FBI Internet Crime Complaint Center | $11,4 milliarder | Op 22% |
| FTC Consumer Sentinel Network | $1,78 milliarder | Op 25,6% |
| TRM Labs skøn over ulovligt volumen | $158 milliarder | Op cirka 145% |
| Klager i New York | Næsten $500 millioner over 5 år | Næsten tredoblet på 3 år |
Den gennemsnitlige skadelidte rapporterede et tab på $62.604, ifølge FBI. Klager over krypto til bureauet steg 21% på ét år.
James nævner konkrete sager. Ét svindelnummer spredte sig gennem haitianske kirke-bedegrupper. Et andet brugte Facebook-annoncer til at lokke russisktalende lokalt og sendte pengene til Vietnam.
Hvem fanger faktisk kryptokriminelle?
Det er kernen i hendes argument, og tallene er skæve.
Statslige og lokale myndigheder udgør 99% af alle retshåndhævende organer i USA. De håndterer cirka 99,5% af alle straffesager og 98,8% af anholdelserne.
Føderale myndigheder tager sig af omtrent 1,2%.
Samtidig har Washington trukket sig tilbage. Justitsministeriet meddelte i april 2025, at anklagere skal stoppe med at tiltale platforme for brugernes handlinger. De lukkede også sit krypto-håndhævelsesteam.
SEC lukkede mere end 1.000 undersøgelser i 2025. De droppede også syv kryptosager. Dommere havde allerede fundet overtrædelser i fem af dem.
Virker lovforslagets etiske forbud reelt?
Her er den konklusion, der ligger dybest i hendes indsigelse.
Loven vil forhindre præsidenter og føderale embedsmænd i at lancere deres egen krypto. Tilhængere kalder det den etiske løsning.
James læste det med småt. Forbuddet vil lade den siddende præsident placere eksisterende kryptovirksomheder i en blind trust. Det træder heller ikke i kraft før et helt år efter lovens vedtagelse.
Hun ønsker en mere streng løsning. Embedsmænd bør ikke regulere brancher, hvor de selv tjener penge. Brydes den regel, skal fortjenesten leveres tilbage plus en bøde på $50.000 pr. gang.
Hun peger på Binance, der sidder på 87% af USD1. Det er en stablecoin udstedt af World Liberty Financial, et firma grundlagt af præsidentens familie. Forbes og New York Times har beskrevet disse beholdninger.
Hvem er ellers imod lovforslaget?
Ikke kun Demokraterne. Sheriff-foreningen i USA er også imod en vigtig del.
National Sheriffs’ Association skrev til Senatet den 13. maj. Deres brev retter sig mod paragraf 604.
Det afsnit vil fritage mixers og lignende værktøjer fra regler om pengeoverførsel. Mixers blander kryptotransaktioner, så ingen kan spore pengene.
Sherifferne ønsker stadig kryptoregler. De vil bare have en smallere udgave foreslået af senator Catherine Cortez Masto.
Staters tilsynsmyndigheder for værdipapirer tilsluttede sig i maj. Deres nationale organisation opfordrede senatorer til at stemme nej.
Hvorfor ønsker Coinbase en afstemning nu?
Coinbase fremfører et helt andet argument. Det handler om Kina, ikke svindel.
Faryar Shirzad er selskabets chef for politik. Til Fox Business sagde han, at det næste finansielle system bliver bygget lige nu.
Kina investerer mest i området, udtalte han. Så det egentlige spørgsmål er, hvem der sætter reglerne – Washington eller Beijing.
Shirzad kan også lide, hvad lovforslaget gør for banker. Et helt afsnit beskytter dem mod uventede retslige problemer, hvis de håndterer krypto.
Udtalte han, at han har talt med ledere i senatet. Han forventer en afstemning allerede den 3. august.
Wall Street er splittet. Goldman Sachs-chef David Solomon støtter lovforslaget, selvom han kalder det mangelfuldt. JPMorgans Jamie Dimon er imod det.
Hvad sker der nu?
Regnestykket går endnu ikke op. Senatets flertalsleder John Thune sagde den 23. juli, at stemmerne mangler. Lovforslaget ser derfor ikke ud til at blive vedtaget inden august-pausen.
Tre diskussioner er stadig åbne. Etikregler, undtagelsen i sektion 604 og hvordan stablecoins betaler renter.
Historien giver håb til begge sider. GENIUS-loven gik i stå på samme måde i 2025, men blev senere vedtaget. Men det lovforslag krævede aldrig, at stater skulle opgive deres bedragerisager.
Så hold øje med tre ting: En afstemning om Cortez Masto-ændringsforslaget, ethvert initiativ om at fjerne det ene års udsættelse, samt den første demokrat, der bryder linjen.
James har i fem år arbejdet på at hente penge tilbage fra kryptofirmaer. Hendes kontor gik efter store platforme som Genesis, der betalte to milliarder dollars. Gemini returnerede 50 millioner til kunder.
Nu beder hun Kongressen lade den magt være i fred.
