Direktør for NVIDIA, Jensen Huang, siger, at AI på menneskeligt niveau nu er kommet. Hans firma, Nvidia, leverer hardware’en bag og har en økonomisk interesse i at få verden til fortsat at investere i AI.
I søndags gav han OpenAI’s GPT-6 Astra æren for at have opnået kunstig generel intelligens (AGI). Kort sagt betyder det, at AI kan håndtere intellektuelt arbejde på linje med mennesker. Der findes ingen universelt anerkendt test.
Fire dage før, ved et G20-møde i North Carolina, var Huang mindre sikker.
“Inden for de næste par år når vi formentlig noget, som folk kalder AGI… Jeg vil faktisk mene, vi næsten er der allerede… Det betyder enten meget eller ingenting,” udtalte han.
Den usikkerhed gælder også aftalerne, som finansierer AI.
AGI-hypen ses ikke
OpenAI’s aftale med Microsoft var tidligere koblet til AGI-systemer, der skulle generere omkring 100 milliarder dollars i overskud. En revision i oktober 2025 krævede et uafhængigt ekspertpanel til at bekræfte OpenAI’s erklæring.
Selskaberne omskrev aftalen i april. Nu fortsætter OpenAI’s betalinger til Microsoft til og med 2030 uanset teknologiske fremskridt. Det økonomiske setup afhænger ikke længere af den vurdering.
I mellemtiden udgav Sequoia-partnere “2026: Dette er AGI” i januar. Fysikeren Mark Gubrud, som brugte udtrykket i 1997, mener også, det er nået.
Uenigheden skyldes delvist forskellige forventninger. Lederen af Anthropic, Dario Amodei, beskrev i februar en langt højere grænse – flere måneder inden Astra kom.
“Hvis vi havde et datacenter fyldt med genier, ville vi vide det… Det har vi tydeligvis ikke nu. Det er klart,” sagde han.
For investorer giver Huangs udtalelse søndag stadig ikke svar på det praktiske spørgsmål: Hvor meget menneskeligt arbejde kan disse systemer stabilt overtage?
Kognitionsforsker Gary Marcus forbliver skeptisk.
“Selvfølgelig forventer jeg fuldt ud, at AGI vil blive opnået en dag. Men alt, der siges før det, er en for tidlig erklæring,” noterede han.
