Donald Trump leverede tre store politiske overraskelser mellem 6. og 11. juli. Han erklærede våbenhvilen med Iran for ophævet, hvilket sendte Brent råolie op med 5,2 %. Præsidenten beordrede også et stop for handel med Spanien, og det trak det spanske aktieindeks IBEX 35 ned med 2,6 %.
Endelig støttede han skrappere sanktioner mod Rusland og gav Ukraine tilladelse til at producere Patriot-forsvarssystemer, hvilket skabte nye risici for energi- og forsvarsmarkederne.
Trump ophæver Iran-våbenhvilen
Trump sagde, at den midlertidige aftale med Iran var “forbi” efter nye angreb på fragtskibe og amerikanske faciliteter i Den Persiske Golf. Herefter indledte amerikanske styrker nye angreb mod iranske mål.
Oliemarkederne reagerede straks. Brent steg 5,2 %, mens WTI gik op med 4,4 % og nåede sit højeste niveau i to uger. S&P 500 og Dow lukkede lavere, mens STOXX 600 fik sit største fald siden marts.
Stigningen i olieprisen fik også de amerikanske statsobligationsrenter til at stige, da investorer indregnede større inflationsrisiko. Dyrere brændstof kan gøre det vanskeligere for den amerikanske centralbank at sænke renten.
Men senere udtalte Trump, at USA ville fortsætte dialogen med Iran og nedtonede risikoen for en ny storkrig.
Markederne vil nu fokusere på skibsfarten gennem Hormuz-strædet, som står for cirka en femtedel af verdens olieudbud.
Spansk handels-trussel rammer aktier og obligationer
Trump beordrede også finansminister Scott Bessent til at stoppe handel og officielle besøg med Spanien. Han anklagede Madrid for at bruge for lidt på forsvar og for at modarbejde den amerikanske indsats over for Iran.
De spanske markeder faldt markant efter udtalelserne. IBEX 35 dykkede 2,6 % og blev den største taber blandt Europas store indeks den dag.
Santander-aktien faldt 4,3 %, BBVA mistede 3 %, og Inditex, der ejer Zara, gik tilbage med 3,6 %. Spaniens 10-årige statsrente steg med ni basispoint, da investorerne krævede højere afkast for at holde landets gæld.
Det står stadig uklart, om Trump kan gennemtvinge et helt bilateralt embargo. EU styrer handelspolitik for medlemslandene, og samhandlen mellem USA og Spanien er indtil videre fortsat trods tidligere trusler.
Alligevel kan vedvarende usikkerhed belaste spanske banker, eksportører, luftfartsselskaber og turistbranchen.
Trump strammer linjen over for Rusland
Trump skiftede markant kurs om Ukraine på NATO-topmødet i Ankara. Han sagde, at USA vil give Ukraine licens til at producere Patriot-luftforsvarssystemer, som Kyiv længe har ønsket sig.
Nogle dage senere meddelte amerikanske senatorer, at de havde opnået enighed med Trump-administrationen om at fremskynde skrappere sanktioner mod Rusland. Loven kan også gå efter lande, der fortsætter med at købe russisk olie og gas.
Markederne har endnu ikke reageret entydigt, da Kongressen ikke har godkendt lovforslaget endeligt. Virkningen afhænger af sanktionernes endelige formulering samt eventuelle undtagelser og håndhævelsesmuligheder.
Stærke sekundære sanktioner kan bremse russisk olieeksport til Kina, Indien og Tyrkiet. Dermed kan energipriserne komme under yderligere pres, og efterspørgslen skubbes over på andre leverandører.
Imens kan Patriot-beslutningen understøtte selskaber, som producerer og leverer forsvarsmateriel. Det sender samtidig et signal om, at Washington kan komme til at lægge ekstra militært og økonomisk pres på Moskva.
