Wall Street fortsætter med at sætte rekorder, men et stigende antal institutionelle stemmer peger nu på kunstig intelligens (AI) som den største trussel for de globale markeder.
S&P 500 står midt i den debat, og dens koncentration forklarer hvorfor.
Hvorfor fondsforvaltere frygter AI mest nu
En hale-risiko er en begivenhed med lav sandsynlighed, men alvorlige konsekvenser – præcis den slags, fondsforvaltere holder øje med selv på rolige markeder. AI har lige taget førstepladsen på den liste.
Bank of Americas globale fondsforvalter-undersøgelse for juli viste, at 45 % af deltagerne nævnede en AI-boble som den største hale-risiko, op fra 28 % måneden før.
Følg os på X for de seneste nyheder, mens de sker.
Det tal overtog førstepladsen fra bekymring for en ny inflationsbølge. Samme undersøgelse pegede også på lange positioner i globale halvlederaktier som den mest fyldte satsning i verden.
Deltagerne pegede også på en specifik udløser. Forbruget fra hyperscalere på AI-infrastruktur rangordnes som den mest sandsynlige kilde til en kreditbegivenhed.
Analytiker Mac10 skærpede advarslen den 8. august. Han påpegede, at den fremskudte indtjeningsvækst kun stiger i rekordtempo, fordi virksomheder investerer uhørt meget i kunstig intelligens.
Hans bekymring handler om regnskabsteknik. De investeringer fremstår ofte som et engangsboost på profitopgørelsen frem for vedvarende indtjening fra driften.
Institutionelle organer deler den tvivl. Bank for International Settlements advarede tidligere i år om, at Big Techs investeringsbølge risikerer at udvikle sig til et langvarigt investerings-hangover. Tallene bag den bekymring er markante. De fem største hyperscalere forventes at investere over 1.000 milliarder dollars i 2025 og 2026.
Bredere privat deltagelse gør risikoen større. Private investorer ejer nu flere aktier set i forhold til deres formue end under tidligere cyklusser, så et brat fald rammer hårdere end dotcom-krakket.
Hvad S&P 500 faktisk afslører
Det strukturelle problem forklarer, hvorfor indekset er vigtigt. J.P. Morgan Global Research vurderer, at de 20 største aktier nu udgør omtrent 50,8 % af den samlede markedsværdi.
Den koncentration er uden moderne fortilfælde. Det er et halvt århundrede siden, at indekset var så afhængigt af så få selskaber. Det skaber en ubehagelig konsekvens i praksis: At købe markedet betyder i stigende grad at købe AI-satsningen – uanset hvordan de resterende 480 selskaber klarer sig.
Kapitaltilstrømningen fortsætter alligevel med at vokse. Goldman Sachs vurderer, at AI-relaterede investeringer kan overstige 800 milliarder dollars årligt ved udgangen af 2026.
Morgan Stanley forudser endnu større beløb. Deres research peger på næsten 3.000 milliarder dollars investeringer i AI-infrastruktur frem mod 2028, hvor over 80 % endnu mangler at blive realiseret.
Sommeren har allerede budt på en stresstest. Nasdaq faldt næsten 10 % fra juni-toppen og frem til slutningen af juli, men steg godt 9 % tilbage i starten af august til et nyt rekordniveau, viser data fra TradingView.
Momentum-navne viste særligt skrøbelighed. Sandisk og Western Digital, der er steget omtrent 396 % og 145 % i år, udviste begge sårbarhed over for “sælg på nyhederne” under regnskabssæsonen.
Den positive case for bulls hviler dog på de leverede resultater. Goldman Sachs fandt, at 64 % af de rapporterende S&P 500-selskaber slog konsensusforventningerne med mindst én standardafvigelse.
BlackRock afviser direkte teorien om, at vi er i en boble. Dagens førende selskaber tjener faktisk penge, har stærke balancer og finansierer i vid udstrækning investeringer med egen cashflow.
Ekstraordinære regnskaber giver ekstra tid til AI-satsningen. Om afkastet på sigt vil retfærdiggøre billioner i investeringer er dog stadig det spørgsmål, der holder hele indekset tilbage.
Sammenbrud i situationsfornemmelse: Advarselsskud for AI-investeringer
Hvis markedet havde brug for et casestudie i AI-koncentrationsrisiko, leverede juli måned et tydeligt eksempel. Situational Awareness, hedgefonden grundlagt af tidligere OpenAI-forsker Leopold Aschenbrenner, voksede til op mod 45 milliarder dollars, før store tab på AI-infrastrukturaktier som SK Hynix tvang den til at sælge hele sin offentlige portefølje til Ken Griffins Citadel.
Timingen var brutal: den 24. juli havde Aschenbrenner sendt et brev til investorer, hvor han rapporterede 439 % nettoafkast for første halvdel af 2026 – og han foreslog ovenikøbet, at det var et godt tidspunkt at tilføre flere midler.
Seks dage senere overtog Citadel en andel, som tidligere var værdisat til 16 milliarder dollars i én af de største hastesalg af aktier på Wall Street nogensinde. En lavine af margin calls fik fondens aktiver til at falde fra 45 til omkring 10 milliarder dollars på få uger.
Men historien stoppede ikke der. Få dage efter det næsten totale sammenbrud investerede Aschenbrenner igen med en investering på 400 millioner dollars i et privat firma – hvilket samlet bragte hans forpligtelse mod den navnløse virksomhed op på 500 millioner dollars, sammen med fondens beholdte private aktier.
Dette forløb beviser ikke, at AI-satsningen er slut, men det viser, hvordan koncentration, gearing og lav likviditet kan ødelægge en portefølje, før en langsigtet strategi når at udfolde sig – samme skrøbelighed, som nu findes i S&P 500 i stor skala.
Tilmeld dig vores YouTube-kanal for at se ledere og journalister give ekspertråd.
