Et populært diagram, der sammenligner S&P 500’s nuværende udvikling med slutningen af 1990’erne, har igen sat gang i debatten om, hvorvidt begejstringen for kunstig intelligens puster til en klassisk markedsboble.
Indekset sætter fortsat rekorder i 2026, og analytikere er dybt uenige om, hvad den udvikling egentlig indikerer.
Advarselstegn der bekymrer bears
Shiller CAPE-målingen sammenligner aktiekurser med inflationsjusterede indtjeninger over et årti, hvilket giver et længere perspektiv end almindelige målinger. Den ligger i øjeblikket tæt på 40. Det niveau har historisk betydning. Lignende tal blev kun set ved absolutte højdepunkter under dot-com-boblen.
Analytiker Rekt Fencer satte gang i diskussionen. Han delte et overlejret diagram og argumenterede for, at strukturerne nærmest er identiske: et kraftigt fald, et solidt opsving og derefter et nyt ryk mod rekorder.
Hans vinkel var bevidst provokerende. Han nævnte 1999 som dot-com-boblen, 2007 som boligboblen, og spurgte så om 2026 repræsenterer AI-boblen.
“…S&P 500 handles til værdiansættelser, vi ikke har set i 100 år. Efterspørgslen fra private investorer forbliver tæt på rekordhøje niveauer. Vi har set samme kombi før: 1999: Dot-Com-boblen 2007: Boligboblen 2026: AI-boblen Det mest skræmmende? Grafen spejler nu dot-com-boblen næsten perfekt…”, skrev Rekt Fencer på X.
Følg os på X for at få de nyeste nyheder, så snart de udkommer.
Varslet handlede om selvtilfredshed. Alle tror, det er anderledes denne gang, skrev han og tilføjede, at selve denne antagelse bekymrer ham mest. Lignende opslag har spredt sig bredt på X. Forskellige diagramoverlejringer indikerer, at markedet muligvis følger samme spor som før tidligere store toppe.
Data om koncentration bakker disse bekymringer op. Teknologi udgør nu cirka en tredjedel af S&P 500, og de ti største virksomheder udgør næsten 40 %. Niveauerne ligger over de tidligere ekstremer. Både i slutningen af 1999 og midt-2000’erne var koncentrationen lavere end i dag.
Boble-tilhængere peger på yderligere signaler. Kredsløbslignende finansiering mellem AI-aktører, kæmpe investeringer i datacentre og stor interesse fra private investorer minder alle om mønstre fra sene faser.
Hvorfor andre ser 1997 i stedet for 1999
Modargumentet bygger på fundamentale forhold. I modsætning til mange dot-coms, der brændte penge af uden nævneværdige indtægter, skaber dagens AI-ledere solide overskud.
Kapitalen stammer også fra andre kilder. NVIDIA, Microsoft og hyperscalere finansierer fortrinsvis via fri pengestrøm – ikke spekulativ gæld eller endeløs udstedelse af aktier.
Værdiansættelser støtter denne forskel. Forventede price-to-earnings-forhold for teknologisektoren ligger nu omkring 25x til 30x, hvilket er markant under de 50x til 58x, man så ved toppen i starten af 2000’erne.
Goldman Sachs ser situationen anderledes. Banken mener, at forholdene minder mere om 1997 end 1999, med stigende investeringer, men uden ekstreme ubalancer for nu.
Amundi research nåede lignende konklusioner. Deres analyse viste, at opturen fra 2023 til 2025 ikke har de vilde værdiansættelser, der typisk kendetegner sene boblefaser.
Skeptikere sætter også spørgsmålstegn ved selve diagrammerne. Overlejringer kan være selektive, og ægte efterspørgsel fra virksomheder adskiller denne cyklus fra ren spekulation. Historien giver tvetydige svar. Banebrydende teknologier fra jernbanen til internettet har skabt både varig værdi og smertefulde perioder med overdrivelser.
Afklaringen afhænger af kvaliteten af indtjening. Historikken afgør ikke noget alene, og hvor holdbar væksten drevet af kunstig intelligens er, bliver afgørende for hvilken udvikling, der viser sig at holde stik.
En bemærkning gælder uanset udfaldet. Sætningen “denne gang er det anderledes” har vist sig både at være sand og dyr – ofte på én gang.
Få adgang til ekspertindsigter fra ledere og journalister – abonner på vores YouTube-kanal.
