New York har nogle af de stærkeste love for pressebeskyttelse i landet. De giver sagsøgte som Wall Street Journal (WSJ) ret til at udfordre et søgsmål tidligt og få det afvist, inden det bliver dyrt og langvarigt.
Selvom det kan virke modsat, kan det være helt bevidst. Binance signalerer måske, at fonden er åben for granskning og intet har at skjule. Tiltaget virker til at sende et klart signal til dem, der har aktiver på platformen, om at børsen vil kæmpe imod – selv med risiko for, hvad en fuld retssag eventuelt måtte afsløre.
Binance tager Wall Street Journal i retten
I februar offentliggjorde WSJ en undersøgelse, der påstod, at Binance havde fyret medarbejdere, som havde gjort opmærksom på mere end en milliard i kryptotransaktioner forbundet med sanktioner mod iranske aktører.
To uger senere indgav Binance et injuriesøgsmål mod Dow Jones & Company, udgiveren af WSJ, i den sydlige distriktret i New York. Børsen hævdede, at avisen havde publiceret mindst 11 urigtige påstande i rapporten fra februar.
Sagsanlægget kom som en overraskelse. Generelt set er injuriesager meget svære at bevise. Da denne sag handler om en offentlig figur som Binance og en anerkendt avis som WSJ, stilles der større krav om bevis for ond hensigt.
“For at kunne påvise injurier er det ikke nok, at dele af historien var falske,” sagde Khurram Dara, advokat og tidligere politisk rådgiver hos Bain Capital Crypto og Coinbase, i en nylig BeInCrypto-podcast. “[WSJ] skulle på publiceringstidspunktet have vidst, at informationen var falsk, eller de skulle have handlet med ligegyldighed over for sandhed eller usandhed i udtalelsen.”
Oven i det er New York et af de sværeste steder i landet for denne type juridisk handling.
Hvorfor New York var et overraskende valg
New York har et af de stærkeste juridiske værn mod SLAPP-love i landet.
Forkortelsen står for Strategic Lawsuit Against Public Participation og beskriver en situation, hvor en magtfuld aktør rejser et søgsmål – ikke fordi de tror, de vinder, men fordi selve sagen bruges som våben.
Målet er at udmatte modparten økonomisk og psykisk, så de trækker sig tilbage.
Anti-SLAPP-love blev indført netop som skjold mod denne taktik. De giver sagsøgte, som WSJ, ret til at argumentere for, om et søgsmål af den karakter er grundløst. Hvis avisen vinder sådan en sag, skal Binance betale alle omkostningerne.
“Jeg synes, det er virkelig interessant, at [Binance] valgte New York. Jeg ville have valgt et sted uden så stærke anti-SLAPP-love,” sagde Amanda Wick, leder for Amerika i VerifyVASP, som tidligere har været advokat i det amerikanske justitsministerium i over ti år.
Hun tilføjede også, at børsens søgsmål mod WSJ ikke er første gang, Binance har gjort brug af SLAPP-taktikker.
“[Binance] plejer at gå efter medier med henblik på at få dem til at tie og lukke ned for negative nyhedshistorier,” sagde Wick og tilføjede: “Jeg kender ikke til andre kryptobørser, der har sagsøgt pressen, selv når der var tale om håndhævelsessager.”
I november 2020 lagde Binance stort set samme type injuriesag an mod Forbes i New Jersey, men trak sagen frivilligt tilbage tre måneder senere uden retssag. Bemærk, at New Jersey dengang ikke havde pressebeskyttelseslove, hvilket gjorde det langt mere fordelagtigt for Binance end valget af New York senere.
Men eftersom det ikke er tilfældet i New York, kan det give problemer for Binance, hvis sagen får lov at fortsætte.
Hvordan discovery kan give bagslag for Binance
I det usandsynlige tilfælde, at en dommer tillader sagen mod WSJ at fortsætte, går sagen ind i discovery-fasen. Her skal begge parter udlevere relevante dokumenter, kommunikation og optegnelser.
For Binance vil det betyde, at fonden må udlevere interne compliance-rapporter, mails mellem efterforskere og ledelse, transaktionsdata og al kommunikation omkring, hvad børsen vidste om de Iran-relaterede overførsler samt hvornår det blev kendt.
Risikoen forværres af, at Binance ikke fungerer som en traditionel virksomhed. Som led i sin aftale med myndighederne fra 2023 blev det pålagt at arbejde under to uafhængige statslige “monitorer”, som skal sikre, at compliance-programmet reelt bliver forbedret.
“Hvis der er beviser for, at… disse efterforskere rapporterede videre, og de blev ignoreret, eller endnu værre, hvis de blev fyret – mens der er to monitorer indsat – så er det virkelig problematisk,” sagde Wick.
Dara, der tidligere stillede op som republikansk kandidat til New Yorks Attorney General, mente, at formålet for Binance ikke nødvendigvis er at vinde sagen.
Den egentlige motivation bag søgsmålet
Binance opbevarer aktiver for over 300 millioner brugere. Ifølge Dara kan det omdømmemæssige tab ved en kritisk undersøgelse i medierne udgøre en eksistentiel forretningsrisiko for børsen.
I modsætning til traditionel finans kører krypto døgnet rundt i et globalt, oprindeligt online økosystem, hvor information bevæger sig med ekstraordinær hastighed, og negative overskrifter næsten øjeblikkeligt kan føre til, at brugerne forlader platformen.
Han trak en direkte parallel til sammenbruddet af Silicon Valley Bank, hvor én udmelding om et kapitalunderskud spredte sig via sociale medier så hurtigt, at kunderne trak 42 milliarder dollars ud på blot én dag.
Set fra det perspektiv er retssagen mindre et juridisk træk og mere et offentligt signal.
Som Dara formulerede det: “en dårlig overskrift på området kan gøre stor skade … det ville helt sikkert være meget skadeligt for dem, hvis de oplever stor afgang fra deres platform.”
Ved at indlevere sagen i den hårdest mulige jurisdiktion sender Binance måske et signal om, at de byder kontrol velkommen og ikke har noget at skjule.
Med dette skridt sender de et klart signal til dem, der har aktiver på platformen, om at Binance vil tage kampen op – selv med risiko for, at en retssag afslører alt.
