Google blev beskyldt for at have et ulovligt reklame-monopol. I onsdags gik virksomheden dog stadig videre med forretningen intakt.
Den amerikanske distriktsdommer Leonie Brinkema afviste justitsministeriets forsøg på at tvinge Google til at sælge AdX, børsen som er centrum i selskabets annoncesystem. Alphabet-aktien steg en smule efter truslen om opdeling forsvandt.
I stedet pålagde Brinkema ændringer i Googles drift af annoncemarkedet, herunder at konkurrenter skal have større adgang til buddata.
En smal redning for Google?
Sagen begyndte i 2023, hvor det amerikanske justitsministerium og flere delstater beskyldte Google for at dominere den teknologi udgivere bruger til onlinereklamer.
I april 2025 var Brinkema enig. Hun vurderede, at Google ulovligt bandt udgivere til AdX, hvor virksomheden tager et 20% gebyr.
“har markant skadet Googles udgiverkunder, konkurrencen og i sidste ende forbrugerne af information på det åbne internet,” rapporterede Reuters og henviste til Brinkema.
Google argumenterede for, at et salg af AdX ville være teknisk svært og forstyrrende for kunderne. Dommeren afviste at splitte virksomheden op.
Kendelsen udvider et markant mønster. Præcis et år tidligere fik Google lov til at beholde Chrome. Meta fik på samme vis lov til at beholde Instagram og WhatsApp i november. Amerikanske myndigheder har nu tabt tre forsøg i træk på at splitte Big Tech op.
Ad Manager er dog lille sammenlignet med Alphabets værdi på 4,08 billioner dollars. I 2020 stod den for 4,1% af Googles omsætning og 1,5% af driftsoverskuddet.
Presset er dog ikke forsvundet. Google står stadig over for reguleringsproblemer i Europa, mens selskabets position inden for kunstig intelligens fortsat er usikker, og Alphabets store investeringer i AI bliver et stigende spørgsmål blandt investorerne.
Følg os på X for at få de seneste nyheder, mens de sker
