Norges oliefond på 2.000 milliarder dollar kan en dag være værdiløs. Advarslen kom i tirsdags fra fondens egen direktør, Nicolai Tangen.
Tangen talte ved en politisk konference i Arendal i det sydlige Norge. Markederne fortsætter med at stige på trods af voksende risici, udtalte han, og kaldte det unormalt.
Norges oliefonds direktør åbner op for total værdinedskrivning
Fonden er Norges nationale opsparing, og har længe været anset som en af de sikreste puljer af penge på de globale markeder. Den investerer statens olie- og gasindtægter i aktier, obligationer og ejendomme i udlandet.
I gennemsnit ejer den 1,5% af alle børsnoterede selskaber i verden, ifølge Norges Bank Investment Management (NBIM), som forvalter fonden.
Fonden passerede 1.000 milliarder dollar i 2017, drevet af stigende globale aktiemarkeder og større valutaers styrkelse overfor den amerikanske dollar.
Den er siden fordoblet og dækker nu omkring en fjerdedel af Norges offentlige udgifter, mod kun cirka 10% for ti år siden.
Tangen stod i spidsen for hedgefonden AKO Capital i London, før han overtog i 2020. Han ved, hvor hurtigt formuer kan forsvinde. Han præsenterede scenariet i tirsdags som en forberedelse – ikke en forudsigelse. Men han nægtede stadig at bløde svaret op.
“Jeg vil styrke vores mentale beredskab ved at stille spørgsmålet: ‘kan oliefonden forsvinde?’ Svaret er ‘ja’ – og det værste er, at i verden i dag er det ikke helt usandsynligt,” sagde Tangen i en udtalelse ifølge Reuters.
Følg os på X for at få de seneste nyheder, mens de sker
Ekkoer fra 1929, mens markederne kun ser gode nyheder
Fondens egne tal forklarer uroen. Aktier udgjorde 71,3% af fonden ved udgangen af 2025, ifølge dens årlige rapport. Den steg med 15,1% det år.
Men første kvartal i 2026 endte i minus. Faldende amerikanske teknologigiganter trak fonden ned med 1,9%, meddelte fonden i sin opdatering for første kvartal.
NBIM’s egne stresstest gør bekymringen større. Den seneste årsrapport indeholder et scenarie om en “fragmenteret verden” med told og konkurrerende handelsblokke. Det scenarie alene sletter 37% af fondens værdi – svarende til ca. 740 milliarder dollar. En korrektion fra kunstig intelligens står også på listen.
Historien giver endnu værre regnestykker. Tangen pegede på optakten til krakket i 1929, hvor der også kom told. Amerikanske aktier mistede næsten 90% af værdien mellem 1929 og 1932. Til sammenligning kostede fondens værste nyere år, 2022, netop 14,1% i tab.
Tidsrammen gør advarslen ekstra relevant. Den kom samme dag som Koreas toneangivende KOSPI-indeks påførte private investorer deres værste krak siden 2008. Dagen før viste data, at efterspørgslen på afdækning falder selvom banker hævede S&P 500-målene.
Samtidig advarer stadig flere om, at AI-koncentration er den største markedsrisiko.
Alligevel må Tangen indrømme, at bulls har et argument. Virksomheder har opbygget nye forsyningskæder. Derudover fortsætter økonomien med at håndtere chok, som tidligere ville have knækket den.
“Hvis man gik to år tilbage og havde forudsagt told og handelsbarrierer, ville man ikke have forventet, at markedet og økonomien stod så stærkt, som de gør nu. Så det er en robust økonomi.”
Bør bitcoin-investorer være bekymrede?
Fonden køber ikke Bitcoin direkte. Men den har indirekte eksponering mod Bitcoin (BTC) gennem aktieposter i virksomheder, der har BTC på balancen. Denne eksponering steg 83% fra året til midten af 2025.
Kanalen er vigtig under et krak. Bitcoin handler omkring 63.277 dollar, nede med 1,2% de seneste 24 timer. Ved store salgsbølger har den det med at falde sammen med de samme tech-aktier, der trak fonden ned i første kvartal.
Så det ærlige svar er nej, ikke på grund af én tale. Tangen forudsagde intet. Risikoscenariet er den situation, han beskrev. Oppustede vurderinger, toldsatser og selvtilfredshed truer alle risikofyldte aktiver, og Bitcoin er langt oppe på den liste.
Spændingen i hans budskab er den egentlige historie. Forvalteren af verdens største formue laver scenarier for et totalt tab, mens markederne ligger tæt på rekordniveauer.
