Oliekursen faldt til det laveste niveau i to måneder, efter at USA og Iran nåede til en fredsaftale om at genåbne Hormuz-strædet. Men under lettelsen forbereder handlende sig stille og roligt på et opsving.
Årsagen er en klausul gemt i aftalen. Iran planlægger at opkræve en afgift efter en 60-dages afgiftfri periode – en udgift, markedet måske allerede indregner for de kommende måneder.
En Iran-aftale, der lægger en afgift på en femtedel af verdens olie
Aftalen genåbner Hormuz-strædet – farvandet, der inden krigen transporterede omkring en femtedel af verdens olie. Før konflikten betalte skibene ingenting for at sejle igennem.
Vil du have flere indsigter som denne? Tilmeld dig redaktør Harsh Notariyas daglige nyhedsbrev her.
Iran meddeler nu, at der vil blive opkrævet “servicegebyrer”, når den 60-dages gratis periode slutter. Præsident Trump kalder genåbningen permanent gratis, mens vicepræsident JD Vance og Iran peger på gebyrer efter de 60 dage.
Markederne tog våbenhvilen som en lettelse. Brent råolie-kursen faldt omkring 5 % til nær $83, og WTI råolie faldt til under $80 – begge på laveste niveau i flere måneder.
Det fald viser, at udbuddet i øjeblikket er mere sikkert. Terminskurven fortæller dog en mere forsigtig historie.
Kurven er faldet, men positioneringen blev bullish
Under krigen var backwardation på Brent ekstrem. Backwardation betyder, at den korte terminshandel ligger over de længere perioder – altså mangel på olie lige nu.
Spændet mellem de to første Brent-kontrakter nåede ca. $10,27 i april. Siden er den faldet til ca. $0,67, så markedet forventer, at den akutte mangel aftager. Spændet er dog stadig positivt.
Brent er svagt i backwardation i stedet for at vende til contango, hvor de længere kontrakter handler over de korte. Det akutte pres er lettet, men markedet forventer ikke et overskud endnu.
Positioneringen går i den anden retning. I den seneste Commitments of Traders-rapport – et ugentligt CFTC-udsnit over hvem der sidder på futures – reducerede spekulanterne deres short-positioner med ca. 9.300 kontrakter pr. 9. juni.
Optionerne viser det samme. På United States Brent Oil Fund (BNO) lå forholdet mellem put og call nær 0,08 – altså langt flere calls end puts. Call-køb fortsatte med at stige, og forholdet faldt til 0,06 da nyheden om afgiften kom ud.
Kurven har altså indregnet åbningen, mens de handlende satser på, hvad der sker bagefter. Hvor stor satsningen bliver, afhænger af størrelsen på afgiften.
BRN2 ligger kun cirka en måned frem, og den forreste kontrakt handles stadig over den, så kurven er faldet til ro uden at blive bearish. Der er altså plads til, at afgiften kan stramme markedet igen – noget, der matcher den bullish positionering.
Hvordan en Hormuz-afgift kan påvirke olieprisen
Her er regnestykket: Før konflikten blev Brent handlet omkring $70 uden transitomkostninger. Strædet transporterer omkring 7,6 milliarder tønder olie om året.
En afgift på $0,50, $1 eller $2 pr. tønde vil give Iran omkring $3,8 mia., $7,6 mia. eller $15,2 mia. om året. Niveauet på $1 er ikke kun teoretisk. Under konflikten blev en uofficiel afgift på $1 pr. tønde faktisk opkrævet. Der er rapporteret afgifter på op til $2 millioner pr. rejse.
Den direkte omkostning er lille og bliver i første omgang primært opsuget af producenterne. Den større faktor er risikopræmien – det ekstra beløb, markederne betaler for usikkerhed om leveringen.
Den ekstra pris rammer hårdere nu, fordi bufferen er lille. Den amerikanske Strategic Petroleum Reserve, landets nødlager, har netop nået det laveste niveau i 43 år.
Fra en normal genåbning nær $80 vurderer analytikere, at en glidende told kan lægge $2 til $6 oveni, mens en mere rodet sag kan lægge $10 eller mere. Det peger på, at Brent kan stige til høje $80 til midt $90, og ruten tilbage over $100 er også mulig, hvis genåbningen bliver kaotisk.
For at gøre det klart: En told på $1 eller selv $2 sender ikke Brent til $100. Det niveau skyldes forstyrrelser – ikke gebyret. En omdiskuteret åbning, der igen stopper trafikken, ville genoplive krigstids-risikoen. Netop den frygt, ikke afgiften, førte Brent over $100 under konflikten.
Eksperter og markedssignaler peger samme vej i forhold til den risiko.
Oliepriser, forudsigelser og satsninger peger i samme retning
Brancheledere har påpeget potentialet opad. Direktører hos Chevron og ExxonMobil har advaret om, at den fysiske Brent olie kurs kan stige til omkring $150-160, hvis lagrene fortsat tømmes.
Den amerikanske energiinformationsstyrelse (EIA) forventer, at Brent i juni og juli vil ligge på gennemsnitligt $105 og derefter falde. Goldman Sachs har skåret i forventningerne på grund af aftalen, men har samtidig advaret om ny uro, hvis Hormuz ikke genåbner uden problemer.
Forudsigelsesmarkeder er enige – om end på kanten. På Polymarket satser brugerne på, at råolie når rekordniveau med cirka 16% sandsynlighed inden 31. december – stadig det mest støttede scenarie, selv efter at aftalen har dæmpet chancerne.
I øjeblikket ligger oliepriser tæt på to-måneders lavpunkt: Brent omkring $83 og WTI på ca. $80. Den næste CFTC-rapport om positionering – den første der inddrager told-nyheden – vil vise, om den bullish stemning holdt.
En problemfri, toldfri genåbning vil lade olieprisen fortsætte mod EIAs forventede vej mod høje $70. En omstridt gebyroversigt efter 60 dage vil stramme markedet op igen og skubbe priserne tilbage mod høje $80 og videre.
