Et gruppesøgsmål anlagt ved den føderale domstol i Californien anklager OpenAI for at have delt private ChatGPT-brugerdata med Meta og Google. I klagen står der, at virksomheden brugte indlejret sporingsteknologi uden forbrugernes samtykke.
Søgsmålet dækker personer bosat i USA, som har indtastet forespørgsler på ChatGPT.com. Det hævdes, at OpenAI sendte personlige spørgsmål og kontooplysninger videre til to virksomheder, hvis annoncenetværk hver dag når ud til milliarder af mennesker.
Hvad klagen påstår
Sagen omhandler sporingsteknologi, som Meta og Google leverer til hjemmesideejere til analyse- og annoncemålretning. Ifølge klagen indlejrede OpenAI denne kode på ChatGPT-siden og tillod, at brugerinformation automatisk blev sendt videre.
Sagsøgerne siger, at de delte oplysninger omfattede emner for forespørgsler, konto-ID’er og e-mailadresser tilknyttet de enkelte brugere. Sagen mener, at forbrugerne havde en rimelig forventning om fortrolighed ved brug af chatbotten. Mange deler følsomme spørgsmål om økonomi, helbred og jura på siden.
Klagen henviser til en Cyberhaven-rapport, der vurderer, at omkring én procent af alle data, ansatte indsætter i ChatGPT, er fortrolige. Dette tal dækker lækket materiale fra virksomheder. Klagen udvider denne bekymring til privatpersoner, som bruger assistenten til blandt andet sundhed, økonomi og juridisk rådgivning.
Sagsøgerne kræver erstatning og et forbud mod praksissen. Søgsmålet udpeger kun OpenAI som sagsøgt, men Meta og Google nævnes som modtagere af dataene.
En voksende bølge af AI-privatsager
Den nye sag følger et gruppesøgsmål fra 2023 mod OpenAI om brugen af persondata til modeltræning. Tilsynsmyndigheder i flere lande ser stadig kritisk på chatbotten. Seneste tilsyn inkluderer handling fra en japansk privacy-myndighed og en GDPR-klage fra NOYB i Europa.
Et andet separat søgsmål fra tidligere i år beskyldte Perplexity AI for lignende brug af Meta– og Google-trackere. Overvågning med pixels på AI-tjenester til forbrugere er blevet et nyt område for privatlivssøgsmål. Google har også fået et søgsmål for påstået forkert brug af persondata til træning af kunstig intelligens-systemer.
Tilsammen peger sagerne på et stigende juridisk pres mod AI-udbydere. Tilsynsmyndigheder kræver klarere regler for, hvordan brugerinput indsamles og håndteres.
Hvad er på spil for OpenAI
For OpenAI falder tidspunktet uheldigt. Virksomheden gør klar til en forventet børsnotering. Den har angiveligt ikke nået sine mål for indtægter og brugere i år.
Et langvarigt gruppesøgsmål om privatliv kan gøre vejen mere besværlig. Det kan også føre til ekstra opmærksomhed i lande med strengere databeskyttelseslove end USA.
Om retten accepterer sagsøgernes argumenter, kan afhænge af, hvordan dommerne tolker forbrugernes forventninger til AI-tjenester. Det vil formentlig også få betydning, hvor tydeligt OpenAI informerede ved tilmelding. Der er endnu ikke fastsat retsmøder, og OpenAI har ikke offentligt svaret på sagen.
