Peter Schiff valgte 55-årsdagen for USA’s brud med guldstandarden til at give sit kontante budskab. Beslutningen i 1971, hævder han, er grunden til, at dollaren er under pres i dag.
Schiff er stifter af Euro Pacific Asset Management. Han fremlagde sit synspunkt i sin podcast i weekenden. Washington brød med guldet dengang, udtalte han, og nu forlader verden dollaren.
Hvorfor 1971 stadig præger diskussionen om dollaren
Præsident Richard Nixon lukkede for guldvinduet den 15. august 1971. Udenlandske regeringer kunne ikke længere veksle dollars til guld. Kursen havde været $35 pr. ounce.
“Jeg har beordret minister Connally midlertidigt at suspendere konvertibiliteten af dollaren til guld eller andre reserveaktiver… din dollar vil være lige så meget værd i morgen, som den er i dag,” sagde Richard Nixon den 15. august 1971 i sin tale.
Nixon kaldte beslutningen midlertidig. Den har nu varet 55 år.
Løftet om værdi har udviklet sig dårligt. Federal pris-data viser, at en dollar fra 1971 kun køber varer for cirka 12 cent i dag. Forbrugerpriserne er steget med 718% siden den august.
Schiff kalder beslutningen et decideret brud og ikke en teknisk løsning. Sedler fra den amerikanske centralbank lovede guld, påpeger han. Washington ophørte bare med at betale.
Guld fortæller sin egen historie. Metallet lukkede i mandags til $4.418, op med 0,94%. Det er cirka 126 gange kursen i 1971. Dollaren virker blød snarere end ødelagt. Den faldt til et tre måneders lavpunkt over for andre valutaer i mandags.
“Vi forlod guldet i 1971. Nu forlader verden dollaren,” sagde Schiff.
Følg os på X for at få de seneste nyheder, når det sker
Den amerikanske centralbanks brede dollarindeks er kun faldet 1,8% på et år.
De-dollarisering bliver næste test
Schiffs større påstand er, at 1971 kun var halvdelen af udviklingen. Dollaren tabte værdi i 1970’erne. Alligevel beholdt verden den.
Den vane gjorde meget muligt. USA kunne købe mere, end det producerede. Washington kunne låne uden fast grænse.
Føderal gæld nåede $39,93 billioner den 13. august. Omkring $65 milliarder adskiller nu landet fra $40 billioner.
“Verden af-dollarisere. Verden går væk fra dollarstandarden. Det er en proces. Den er i gang. Den er ikke færdig, men jeg mener de økonomiske konsekvenser bliver markante,” tilføjede Schiff.
Han forventer, at husholdninger vil mærke det først. Import bliver dyrere, når handelsunderskud udlignes. Levestandarden falder, når et land kun kan bruge det, det tjener.
BeInCrypto research lavede en 55-års spare-test af valutaer på det spørgsmål. Guld fungerede bedst som langsigtet forsikring. Dollaren vandt dog på likviditet.
Guldinteressen er nu et spørgsmål for centralbankerne
Schiffs tese kan afprøves. Hvis verden virkelig forlader dollaren, vil centralbanker vise det.
Den del med guld holder stik. Ifølge World Gold Council tal købte centralbanker 289 ton i andet kvartal. Det er 62% mere end året før.
Første kvartal så dog helt anderledes ud. Købene styrtdykkede til 56,5 ton. Nogle regeringer solgte guld for at skaffe likviditet under energikrisen.
Den erfarne strateg Jeff Currie har skabt en ramme omkring de udsving. Currie har tidligere stået i spidsen for råvareanalyse hos Goldman Sachs og rådgiver nu Carlyle Group. Guld mister sin største støtte, påpeger han, når centralbanker bliver tvunget til at sælge. Hans langsigtede mål er $10.000 pr. ounce.
Halvdelen med dollaren passer endnu ikke. Greenback’ens andel af verdens reserver steg til 57,13% i første kvartal, viser IMF-tal. Tre måneder tidligere lå den på 56,42%.
Euroen udgør 20,03% af reserverne. Kinas renminbi står for under 2%. Tidligere BeInCrypto-analyse af dollarens reserveandel viste, at valutasvingninger – ikke salg – var hovedforklaringen på det tidligere fald.
Bitcoin har heller ikke udfyldt hullet. Bitcoin-kursen tæt på $63.517 gør den omtrent uændret den seneste måned. Guld steg, mens bitcoin stod stille.
Så centralbankerne køber massivt guld. De har dog ikke smidt dollaren fra sig endnu. Schiffs 55-årige påstand afhænger nu af, om de to linjer til sidst krydser hinanden.
