Præsident Donald Trump annoncerede nye toldsatser på 25% på biler og lastbiler fra EU den 1. maj 2026 og fremstiller forhøjelsen som håndhævelse af handelsaftalen fra juli 2025. Nogle iagttagere spekulerer på, om Europas holdning til Iran også spiller ind.
Tolden træder i kraft i næste uge og undtager køretøjer, der er produceret på amerikanske fabrikker. Tyskland og Italien er hårdest ramt, mens Bruxelles endnu ikke har bekræftet et modsvar på den republikanske præsidents skridt.
Strid om handelsaftale udløser toldforhøjelse
Trump henviste til EU’s manglende overholdelse af en “fuldt aftalt handelsaftale” i sit opslag på Truth Social. Den formulering henviser til Turnberry-rammeaftalen underskrevet i juli 2025. Aftalen havde reduceret de amerikanske toldsatser på europæiske biler til 15%.
“Tolden vil blive forhøjet til 25%. Det er fuldt forstået og accepteret, at hvis de producerer biler og lastbiler på amerikanske fabrikker, vil der IKKE være nogen told,” skrev han i opslaget.
Tyskland risikerer de største tab. Omtrent 24% af landets bileksport går til USA. BMW, Mercedes-Benz og Volkswagen er dybt afhængige af det amerikanske marked. Italienske brands som Ferrari og Stellantis har mindre, men dog reel, eksponering.
Trump fremhævede investeringer for over 100 milliarder dollars i nye amerikanske fabrikker. Han argumenterede for, at tolden motiverer bilproducenter til at bygge i USA.
Iran-spekulation tilføjer politisk undertone
Mens markederne vurderer konsekvenserne af Trumps toldbeslutning, spekulerer nogle brugere på, om det er koblet til amerikansk pres på Europa i Iran-spørgsmålet.
“Europa stak lige Amerika i ryggen. Macron, Starmer & Tyskland råbte “Ikke vores krig!” og nægtede at bakke USA op mod Iran — efter årtier hvor Amerika bar NATO på sine skuldre. De gav Trump den PERFEKTE undskyldning for at SMADRE NATO og sætte Amerika først. Europas svaghed og utaknemmelighed har nu kostet os det hele. Vi kan kun bebrejde os selv,” kommenterede en bruger.
EU (og de fleste større europæiske lande) afviste så godt som alle Trumps opfordringer om direkte militærstøtte eller hjælp i konflikten med Iran, især med hensyn til Hormuz-strædet.
- Tyskland: Udelukkede aktivt militær deltagelse. Forsvarsminister Boris Pistorius udtalte: “Det er ikke vores krig, vi har ikke startet den.”
- Frankrig: Præsident Emmanuel Macron kaldte idéer om magtanvendelse “urealistiske” og gik imod amerikansk inkonsekvens.
- Storbritannien og andre: Samme modvilje. Flere nævnte begrænsede diplomatiske eller efter-konflikt roller, men undgik direkte kampdeltagelse i den aktive konflikt.
- Bredere EU/NATO: Ingen fælles militær aktion. Nogle lande skulle have begrænset amerikansk brug af baser eller overflyvninger til operationer relateret til Iran.
Oprindeligt overvejede præsident Trump en plan om at flytte amerikanske tropper væk fra NATO-lande, som han finder “uegnede” i Iran-konflikten.
Udenrigsminister Marco Rubio sagde, at regeringen bliver nødt til at revurdere NATO’s værdi.
Trump har selv kaldt nogle allierede “feje” og kaldt alliancen for en “papirtiger”.
Han har tidligere truet med 25% told på lande, der handler med Teheran. Han har også nævnt 50% told på nationer, der leverer våben til regimet.
I opslaget fredag koblede Præsidenten ikke bil-tolden til Iran. Teksten nævner kun EU-handelsaftalen og amerikanske investeringer i produktion.
Markederne og EU-ledere vil følge nøje med for tegn på opklarende udmeldinger fra Det Hvide Hus.
Næste træk er op til Bruxelles, der før har forberedt lister med gengældelse ved handelsstridigheder. Om EU-lederne ser det som en forhandlingstaktik eller en trussel, vil være afgørende for hvor hurtigt en ny aftale om biler kan komme på plads.
