Vitalik Buterin har advaret om, at Den Europæiske Unions regulatoriske tilgang under Digital Services Act risikerer at underminere pluralismen ved at forsøge at efterlade “ingen plads” til kontroversielle ytringer eller produkter online.
I et detaljeret opslag på X argumenterede Ethereum-medstifteren for, at et frit samfund ikke bør sigte mod at fjerne idéer, som det betragter som skadelige. Regulators, udtalte han, bør i stedet fokusere på at forhindre, at sådant indhold bliver forstærket gennem algoritmer og kommer til at dominere den offentlige debat.
Hvad EU’s “No-Space”-strategi betyder
Digital Services Act gælder for hele det online økosystem. Alle tjenester, der når ud til EU-brugere, er omfattet af loven, uanset størrelse eller placering. Forpligtelserne følger omfang og risici, men ingen platform er uden for det regulatoriske rammeværk.
Det er designet for at lukke juridiske og tekniske smuthuller, som tidligere gjorde det muligt for platforme at undgå ansvar.
Kritikere beskriver dette som en “ingen-plads”-tilgang, hvilket betyder, at der ikke bør være uræguledede digitale områder, hvor skadeligt indhold kan undgå ansvarlighed.
Målet er ikke total censur. I stedet fokuserer DSA på risikovurderinger, gennemsigtighed og de valg, platforme træffer om, hvordan indhold spredes.
Buterin sagde, at det egentlige problem ved moderne sociale platforme ikke er, at yderliggående synspunkter eksisterer, men at algoritmer ofte fremhæver dem i stor skala.
Han advarede om, at nul-tolerance-tankegang kan føre til overgreb, konflikter og øget afhængighed af teknokratisk håndhævelse.
Buterin advarede om, at det at behandle upopulære idéer som sygdomme, der skal slettes, afspejler en anti-pluralistisk tankegang. Uenighed er uundgåeligt i åbne samfund, argumenterede han, og forsøg på fuldt ud at fjerne kontroversielle holdninger udvider ofte overvågning og myndigheders beføjelser.
Han talte for at styrke brugernes rettigheder, mere gennemsigtighed og større konkurrence. Efter hans mening bør platforme mindske incitamenter, der belønner skadeligt indhold, frem for at forsøge helt at fjerne det.
Positivt for privacy coins?
Debatten har også rettet fokus mod privacy coins som Monero og Zcash.
Efterhånden som regulatorer presser platforme til at overvåge adfærd og gemme flere data, bliver brugere mere bevidste om, at øget tilsyn ofte øger risikoen for dataeksponering.
Det styrker fortællingen om finansielle redskaber, der minimerer sporbarhed.
Men effekten er ujævn. Selvom den filosofiske opbakning til privacy coins kan vokse, er adgangen på regulerede EU-markeder stadig begrænset. Børser fortsætter med at begrænse eller fjerne dem på grund af efterlevelsesrisiko.
Kort sagt understreger Europas tilgang, hvorfor privatliv betyder noget, selvom det gør det sværere for privacy-fokuserede værktøjer at fungere.
