Bitcoin brød kortvarigt under $63.000 i fredags, og årsagen skulle findes 9.600 kilometer væk. USA købte japanske yen for første gang i 28 år.
Washington gør næsten aldrig det her. Målet var at understøtte en svækket valuta. Det påvirkede også en af verdens største funding-handler. Krypto er i sidste led af den kæde.
Hvad skete der egentlig
Yen har været faldende i flere år. I sidste uge ramte den 163,99 per dollar, før den faldt yderligere i weekenden. Det var tæt på et 40-årigt lavpunkt.
Japan handlede først, i torsdags. Landet solgte dollars og købte yen. Det kaldes intervention. En stat køber sin egen valuta for at styrke kursen.
Washington kom med i fredags. New York Fed solgte euro og købte yen for Finansministeriet. De brugte Goldman Sachs og Morgan Stanley, skrev Financial Times i en artikel.
Det virkede – for nu. Yen lukkede i 157,40 per dollar, hvilket er det højeste siden begyndelsen af maj.
USA købte sidst yen i 1998
USA stoppede med at blande sig i valutamarkederne i midten af 1990’erne. Siden da er det kun sket tre gange: 1998, 2000 og 2011, ifølge et notat fra Congressional Research Service, du kan læse her. Fredagens indgreb var det fjerde.
De fleste artikler beskrev dette som første amerikanske hjælp til yenen i mere end ti år. De pegede på 2011. Men der tog de fejl. I 2011 solgte G7 yen for at forhindre den i at stige.
Sidst USA købte yen var den 17. juni 1998. New York Fed brugte 833 millioner dollars. Halvdelen kom fra centralbanken. Halvdelen fra Exchange Stabilization Fund, en særlig statsfond til valutakrise. Bankens eget regnskab bekræfter det.
Størrelsen er en anden markant forskel. Med et foto fra Reuters blev der fanget et billede af Finansminister Scott Bessents notesblok ved Camp David. Der stod: ”Buy Japanese Yen (JPY) $5-10 bil.”
Det er seks til tolv gange større end handlen i 1998.
Der er endnu en detalje. Finansministeriet offentliggjorde deres valuta-rapport den 23. juli. Japan blev beholdt på en overvågningsliste over valutapraksis.
Otte dage senere købte Washington selv yen.
Følg os på X for at få de seneste nyheder, mens det sker
Hvor mange penge er der involveret
Japan brugte langt mere end USA. Bloomberg vurderede japanske køb i torsdags til ¥8,45 billioner, cirka $52,8 milliarder. Estimatet stammer fra Bank of Japans regnskab og mæglere.
Her kan du se sammenligningen.
Ingen kender endnu det reelle tal for torsdag. Det japanske finansministerium offentliggør interventions-data en gang om måneden. Udgivelsen for 30. juli forventes i slutningen af august.
Sydkorea hjalp også. Landet solgte dollars sammen med Japan i torsdags, viser en tidslinje fra Reuters. Uger før forudså Goldman Sachs yderligere svækkelse mod 165.
Hvad det betyder for Bitcoin
Bitcoin (BTC) kursen lå omkring 63.034 dollars ved redaktionens afslutning. Den var nede med 1,25% det seneste døgn, med en markedsværdi på 1,26 billioner dollars. Bitcoin faldt ikke bare – den faldt alene.
Wall Street havde en god fredag. Nasdaq steg 1%. S&P 500 var oppe med 0,7%. Dow gik frem med 0,53%, ifølge CNBC. Bitcoin bevægede sig i modsat retning.
Det hul er hele historien. Aktiehandlere fulgte tech-regnskaber, mens krypto-handlende holdt øje med Tokyo.
Årsagen er enkel. Japanske renter har været tæt på nul i årevis. Handlende lånte yen billigt, byttede dem til dollars og købte mere risikofyldte aktiver: aktier, obligationer og Bitcoin. Det kaldes carry trade.
Strategien virker så længe, yen’en forbliver svag. En kraftig yen-stigning ødelægger den. Handlende sælger så deres aktiver for at betale lånet tilbage. Stress på Japans obligationsmarked advarede om den risiko tidligere i juli.
Markedet har været her før. Bank of Japan hævede renten 31. juli 2024. Yen’en steg. Få dage efter faldt Nikkei 225 med 12,4% – det største fald siden 1987. Krypto fulgte trop.
Men én ting er anderledes nu. Dengang begyndte det hele med en rentestigning, og forhøjelser lukker hullet permanent. Fredag var der tale om opkøb. Opkøb mister hurtigt effekten.
Hvad du bør holde øje med næste gang
BOJ holdt renten på 1% i denne uge efter en afstemning 8‑1. Det er det højeste niveau siden 1995, men stadig væsentligt lavere end det amerikanske loft på 3,75%. Guvernør Kazuo Ueda antydede flere stigninger, men lovede ikke noget.
“Uden støtte fra renteforskelle vil effekten af valutainterventioner sandsynligvis kun vare kort tid,” rapporterede Bloomberg i en note fredag, hvor de citerede Evercore ISI-strategerne Marco Casiraghi og Gang Lyu.
Tre datoer er vigtige nu:
- Japan offentliggør sine reelle forbrugsdata sidst i august.
- Bessent mødes med Ueda til G20’s finansmøde i Asheville, North Carolina i samme måned.
- Herefter tager centralbankens og BOJ’s renteudsigter over.
Den enkle test er 160. Hvis dollaren forbliver under 160 yen, har forsvaret holdt. Hvis den stiger igen, skal Tokyo og Washington tage samme beslutning én gang til – bare med en større regning.
