En ny BeInCrypto Intelligence-rapport, udarbejdet med markedsdata fra RWA.xyz og input fra BeInCryptos ekspertpanel, sporer omkring 60 milliarder dollars i tokeniserede real-world assets fordelt på over 7.000 produkter og 12 aktivklasser.
Undersøgelsen viser et marked, der vokser, men stadig er smalt.
- Kun 62 aktiver udgør 88% af den samlede værdi. Fem produkter står for cirka halvdelen af markedet: Figure HELOC, Circle USYC, Tether Gold, BlackRock BUIDL og Justoken JMWH.
- Aktiviteten halter også. Blandt 1289 tokeniserede aktiver vurderet til over 100.000 dollars, viste 910 aktiver til en værdi af 32,9 milliarder dollars ingen ugentlige overførsler.
- Adgangen er ligeledes begrænset. Rapporten fandt ud af, at 97% af markedet ligger uden for amerikanske privatinvestorers rækkevidde. Kun cirka 1,7 milliarder dollars er lovligt tilgængelige for amerikanske private investorer.
I mellemtiden vokser de tokeniserede aktier hurtigt på produktniveau, men rapporten viser, at 59% af aktietoken giver syntetisk kurs-eksponering frem for reel ejerskab af de underliggende aktier.
Disse resultater rejser et direkte spørgsmål: Leverer tokenisering ikke den ønskede likviditet, eller er markedet stadig i de tidlige faser af infrastrukturudvikling?
BeInCrypto bad fem brancheledere om at give deres reaktion på rapportens resultater.
Securitize: Den første fase har aldrig handlet om offentlig handel
Tal Elyashiv, medstifter og managing partner i SPiCE Venture Capital og medstifter af Securitize, sagde, at rapportens fund om tokeniserede aktier peger på et reelt strukturelt problem.
“Min holdning til, hvad rapporten viser om tokenisering af aktier/equity, er, at denne tokenisering skal ske ved kilden. Tokenisering der ikke inkluderer fuldt ejerskab, er i bedste fald problematisk, og fuldstændig forkert efter min mening. Det er netop det, Securitize arbejder på.”
Elyashiv argumenterede også for, at lav overførselsaktivitet ikke altid skal tolkes som fiasko. Mange tidlige tokeniserede produkter blev designet til institutionel udstedelse, compliance og afvikling frem for offentlig handel på det sekundære marked.
“Mange af de første aktiver, der blev tokeniseret, var fonde (VC-fonde, private fonde). Tokenisering i disse tilfælde blev ikke foretaget for at muliggøre handel for detail/kunder, men snarere for at opgradere institutionel udstedelsesinfrastruktur, compliance og afvikling. BUIDL blev for eksempel skabt til institutionel TradFi og DeFi brug (og det er det, det bruges til).”
Den opfattelse flugter med en af rapportens centrale pointer. Nogle aktiver er distribuerede og kan bevæge sig på offentlige blockchains. Andre er repræsenterede, hvor blockchain blot fungerer som digital optegnelse for en off-chain position.
For Elyashiv skulle denne første fase vise modstandsdygtighed, før tokeniserede aktiver kunne bevæge sig ind i en bredere distribution.
“Den tidligere fase skulle lykkes og vise modstandsdygtighed samt regulatorisk klarhed, før vi gik videre til offentlig handel. Men vi er på vej ind i den fase nu.”
Raiku: Aktivitet afhænger af forudsigelig eksekvering
Robin Nordnes, direktør og grundlægger af Raiku, sagde, at tal om inaktivitet peger på et mere grundlæggende infrastrukturelt problem.
Rapporten fandt, at over halvdelen af værdien i det tokeniserede marked ikke havde ugentlig overførselsaktivitet. Ifølge Nordnes handler det ikke primært om aktivkvalitet eller regulering. Han fremhæver, at institutioner har brug for forudsigelig eksekvering, før de aktivt vil forvalte kapital direkte på kæden.
“Resultatet om inaktivitet overrasker mig ikke, og jeg tror ikke, det primært handler om regulering eller aktivkvalitet,” Sagde Nordnes. “Det vi hører konsekvent fra institutionelle allokatorer, er, at de ikke vil forvalte kapital aktivt på kæden, før de trygt kan svare på to spørgsmål: Bliver min transaktion gennemført, og hvornår … For passiv beholdning er det til at leve med. For aktiv handel, sikkerhedsstillelse eller intradag rebalancering, er det ikke.”
Udfordringen bliver kun vigtigere, hvis tokeniserede aktiver bruges til aktiv handel, sikkerhedsstillelse eller daglig drift i fonde. I disse tilfælde kan usikkerhed om afviklingstidspunkt påvirke spreads, likviditetsreserver og porteføljevalg.
“Transaktionsgebyret er faktisk den mindste del af problemet,” forklarer Nordnes. “Den største omkostning ved usikkerhed om udførelse er alt det, der ligger omkring det: bredere spreads du skal holde, hvis du ikke kan garantere timing, de likviditetsbuffere du opbevarer fordi du måske ikke kan gennemføre når du har behov, positioner du slet ikke tager fordi usikkerheden gør handlen umulig at modellere.”
D3: Svaghederne viser hvor vækst kan opstå
Rapporten viser, at kun én ud af tolv aktivklasser har opnået modenhed til produktionsniveau: amerikanske statsobligationer.
Fred Hsu, medstifter og direktør for D3, udtalte, at det ikke kun bør tolkes som en svaghed. Han mener i stedet, at det peger på, hvor tokenisering har størst potentiale for at skabe værdi.
“Kun statsobligationer har nået produktionsniveau indtil videre, og næsten alle andre klasser er stadig koncentrerede eller eksperimentelle. Det kan ligne en svaghed, men det er i virkeligheden et kort over hvor værdien er. De klasser, der aldrig blev modne, er de fragmenterede, illikvide markeder, hvor traditionel finans aldrig prissatte ordentligt, fordi ejerskab og værdioverførsel var for dyrt at holde styr på. Aktivet var altid reelt, men det, der manglede, var vejen til at få adgang. Den infrastruktur, der endelig når disse markeder, kommer til at afgøre hvor næste vækstfase opstår,” fortalte Hsu til BeInCrypto.
Statsobligationer er lettere at tokenisere, da denne aktivklasse er likvid, velkendt og lettere for institutioner at vurdere. Mere komplekse aktiver som privat kredit, råvarer, ejendomme og tokeniserede aktier kæmper stadig med juridiske, operationelle og distributionsmæssige barrierer.
TransFi: Stablecoins viser hvor tokenisering allerede fungerer
Raj Kamal, stifter og direktør for TransFi, sagde at rapportens resultater bør sammenlignes med stablecoins, som rapporten ikke tæller med i det centrale RWA-marked på 60 milliarder dollars.
Kamal argumenterede for, at stablecoins stadig er det tydeligste eksempel på tokenisering, der løser virkelige problemer i stor skala.
“Efter min mening er den virkelige RWA-tokenisering, der løser problemer i den virkelige verden, stablecoins. Her sker tokenisering af et reelt aktiv – den amerikanske dollar. Gennem USDC og USDT gør milliarder af dollars stablecoins pengeoverførsler, B2B-flows, lønudbetalinger til freelancere, e-handel, virksomheders treasury-bevægelser, valutahandler og andre betalinger hurtigere, nemmere, mere forudsigelige og billigere.”
Det argument fjerner dog ikke likviditetsgabet i tokeniserede værdipapirer og fonde. Men det viser, at tokenisering kan fungere, når produktet løser et konkret procesproblem.
Kamal udtalte at næste bølge af udbredelse måske opstår fra betalinger og virksomheders brug, hvor stablecoins allerede oplever stærk efterspørgsel.
“Beviserne ses ved at flere store traditionelle institutioner nu ønsker at udstede stablecoins – Western Union, PayPal, banker og andre. Virkeligheden er, at vi kun lige har åbnet for overfladen af de traditionelle betalinger for flere billioner dollars, som med tiden formentlig vil flytte over på stablecoins. Vi bør fejre dette markante gennembrud i globale betalinger som et bevis for at RWAs fungerer,” bemærker Kamal.
Brickken: Markedet er stadig ved at bygge adgangslaget
Edwin Mata, direktør for Brickken, sagde at rapportens tal viser et marked, hvor institutionel udbredelse stadig er i sin tidlige fase.
Han forklarede, at første fase af tokenisering handlede om tillid, lovgivningsklarhed og opbygning af compliant infrastruktur. Fremtiden afhænger af, om tokeniserede aktiver bliver nemmere at tilgå og anvende.
“Disse tal giver god mening og afspejler den nuværende situation på markedet – tokenisering er stadig tidligt i den institutionelle udbredelse, og det var præcis meningen. Første fase handlede om tillid: at bevise teknologien virker, at opfylde lovgivningskrav, at skabe compliant infrastruktur. Det grundarbejde er på ingen måde spild af tid, men fundamentet alt andet vil bygge på.”
Mata sammenlignede vejen frem med stablecoins. Efter hans mening vil tokeniserede aktiver vokse, når de løser praktiske forretningsproblemer – ikke blot fordi de eksisterer på kæden.
Han vurderede, at de løsninger der vinder, vil være dem, der gør tokeniserede aktiver nemme at finde, sammenkoble og bruge i konkrete arbejdsgange.
“Tokeniserede markeder bevæger sig i samme retning, efterhånden som reguleringen (Clarity Act eller MiCA i Europa f.eks.) bliver tydeligere og infrastrukturen modnes. Vinderne bliver i sidste ende dem, der bygger adgangslaget: discovery, interoperabilitetslagene, og den infrastruktur, der forvandler det tokeniserede aktiv fra en passiv registrering til noget virksomheder og institutioner faktisk kan anvende og bygge videre på.”
Konklusion: Tokenisering har værdi, men mangler endnu dybde
Rapporten viser ikke at tokenisering er dødt. Den viser, at markedet stadig er tidligt i sin strukturering.
Aktiverne findes. Store institutioner deltager. Statsobligationer har opnået produktionsniveau. Men store dele af markedet er stadig koncentreret, begrænset eller inaktivt på kæden.
Derfor er næste fase tydelig: Tokenisering skal ikke kun skaleres ved at gøre flere aktiver minted. Der er brug for bedre afvikling, compliance, distribution, eksekvering og adgang.
Den første fase beviste, at reel værdi kan repræsenteres on-chain. Næste fase vil afgøre, om de aktiver kan blive aktive finansielle markeder.
