Den amerikanske dollar ramte det højeste niveau i 19 måneder onsdag. Handlende satser på, at den amerikanske centralbank hæver renten igen til december.
Det er en markant vending fra 2025. I første halvår af det år faldt dollaren mere end 10%, det værste start på et år siden 1973. Nogle så det fald som et tegn på, at USA var ved at miste sin finansielle styrke.
Hvorfor stiger dollaren igen?
US Dollar Index (DXY), der måler dollaren mod seks større valutaer, steg til omkring 102,9. Sidste gang det lå der, var i april 2025.
Høj inflation satte gang i udviklingen. Bureau of Labor Statistics oplyste, at forbrugerpriserne steg 0,4% i oktober. Økonomer havde ventet 0,3%.
Det får centralbanken til at overveje højere renter, og højere renter tiltrækker penge til dollaren. Centralbanken satte allerede renten op i september, den første stigning siden 2023.
Centralbankens bestyrelsesmedlem Christopher Waller ønsker nu at overveje et større træk.
“At sætte renten kun 25 basispoint op ville sætte vores troværdighed på spil, en risiko jeg ikke har lyst til at løbe.”
CME FedWatch vurderer sandsynligheden for en rentestigning den 9. december til 87%.
Hvem betaler for dollarens comeback?
Det gør guld-investorer først. Spothandel med guld faldt næsten 1% til $3.992,43 pr. ounce.
Amerikanske låntagere står næstfor. Statsobligationsudbytte er allerede kommet over 5% i denne uge, og husholdninger har rekordstore kreditkortgæld.
Er dollaren virkelig tilbage?
Elias Haddad fra Brown Brothers Harriman sagde til Reuters, at dollarens brede kursstigning primært afhænger af en mere stram retorik omkring renteudsigter.
Nogle analytikere forbinder også årets stigninger med øget køb af sikre aktiver under den amerikansk-israelske krig mod Iran.
Harvard-økonomen Kenneth Rogoffs advarsel fra faldet i 2025 hænger stadig over dollaren.
“Dollarens styrke er ikke forsvundet, men den bliver svækket markant.”
Centralbanken offentliggør sin beslutning om fire uger, den 9. december.
