Adam Back, opfinderen af Hashcash og banebrydende figur i Bitcoins tidlige udvikling, har nedbrudt den nye Satoshi Nakamoto-dokumentar ved at udfordre dens centrale tekniske antagelser om Bitcoins mining-mønstre og coin-ejerskab.
Backs detaljerede svar på X påpeger alvorlige fejl i dokumentarens fortolkning af tidlige mining-data og det såkaldte Patoshi-mønster, som bruges til at anslå Satoshis beholdning.
Problemet med Patoshi-mønsteret
Dokumentaren bygger i høj grad på Patoshi-mønsteret, en statistisk analyse af tidsstempler på Bitcoin-blokke, hvor forskere mener, at man kan identificere de blokke, Satoshi minede. Analysen antyder, at Satoshi havde kontrol over 500.000 til 1 million Bitcoin ved at mine cirka 20-40% af blokkene i Bitcoins første år.
Back mener, at denne analyse grundlæggende er utroværdig.
“Der var tydeligvis mange andre minere (60-80% af hashraten eller mere – selv i det første år),” skrev Back.
Efterhånden som Bitcoin-netværket voksede, og flere deltog, blev mønsteret stadig sværere at tyde og umuligt at verificere med sikkerhed.
Det er blevet påpeget, at jo flere minere der deltog over tid, jo mere uklart blev det, hvem der stod bag, og Patoshi-mønsteret kunne nemt forsvinde i baggrundsstøjen. Dermed overvurderer dokumentaren muligvis præcisionen, hvormed tidlig mining-aktivitet kan tilknyttes specifikke personer.
Den fejlagtige “aldrig solgt”-antagelse om Satoshi
Dokumentarens hovedpåstand hviler på antagelsen om, at Satoshi aldrig har solgt en eneste Bitcoin, hvilket ifølge dem beviser, at skaberen er død.
Det narrativ bygger på troen om, at en levende Satoshi ville have brugt eller solgt coins, når værdien voksede fra $0 til $100.000 pr. Bitcoin.
Back stiller dog direkte spørgsmålstegn ved denne logik. Han spørger, om Patoshi-mønsteret overhovedet beviser, at Satoshi stadig ejer alle coin’ene. Selv hvis mønsteret identificerer Satoshis tidlige mining korrekt, viser det ikke, at de specifikke coins aldrig er blevet rørt.
“Hvis Satoshi solgte nogen, kunne han have solgt de nyere, mere tvetydige coins først,” argumenterede Back.
Med andre ord kan Satoshi strategisk have afhændet coins fra den sene og tvivlsomme minedrift, hvor Patoshi-mønsteret ikke længere kan identificeres, og tilknytning ikke er mulig.
Uoverensstemmelser i tidslinjen og tekniske fejl
Back fremhævede også dokumentarens overfladiske brug af tidslinjebeviser. Han nævnte tidligere research af Jameson Lopp, der viste, at Hal Finney løb et maraton netop da Satoshi sendte testtransaktioner på Bitcoin-netværket – en direkte modsætning, der udelukker Finney fra teorien.
Back beskrev dokumentarens metode som ramt af “Gell-Mann amnesi,” et begreb der beskriver tendensen til at ignorere modstridende beviser, efter at en teori først er accepteret. Da indvendingen om Finneys tidslinje dukkede op, valgte filmskaberne blot at inddrage Len Sassaman uden at forklare, hvorfor deres oprindelige bevisføring ikke holdt.
Derudover afviser dokumentaren folk bosat i EU-tidszone baseret på analyse af forumindlæg, men peger senere på Sassaman til trods for disse uoverensstemmelser i tidszonen, bemærkede Back.
Det tyder på, at dokumentaren startede med en konklusion og derefter gik baglæns for at finde beviser, i stedet for at lade beviser pege på konklusionen.
Problemerne med C++ og Windows
Back fremhævede også den kraftige indvending fra Cam og Len Sassamans enke. Sassaman kendte ikke C++ og ejede aldrig en Windows-computer. Bitcoins oprindelige kode er skrevet i C++ – et logistisk teknisk problem.
Desuden var Sassaman under sin levetid en markant kritiker af Bitcoin, hvilket gør det ganske usandsynligt, at han hemmeligt skulle have været medskaber.
Hvad betyder det for Satoshi-mysteriet?
Backs analyse løser ikke Satoshi-mysteriet, men han punkterer dokumentarens teori bid for bid. Hans centrale pointe er, at tidlige mining-data om Bitcoin er alt for uklare, og antagelsen om “aldrig solgte coins” er ubegrundet. Det holder ikke som bevis for Satoshis identitet.
Debatten viser, hvor vanskeligt det er at bevise Satoshis identitet alene ud fra tekniske spor. Selv den mest avancerede mønsteranalyse mister præcision over tid, efterhånden som antallet af deltagere på netværket vokser, og mining bliver mere udbredt.
Andre kandidater, som Nick Szabo, skabte fornyet debat efter dokumentarens kollaps. Nogle forskere mener, at mysteriet aldrig bliver løst, medmindre Satoshi frivilligt afslører sig eller der dukker nye beviser op.
