Kunstig intelligens har reduceret den månedlige jobvækst i USA med cirka 16.000 stillinger det seneste år, ifølge ny research fra økonomer hos Goldman Sachs, og har løftet arbejdsløsheden med 0,1 procentpoint.
Analysen skelner mellem job, der risikerer at blive erstattet af kunstig intelligens, og job hvor teknologien understøtter de ansatte. Denne opdeling viser et langt mere ujævnt arbejdsmarked, end hovedtallene antyder.
Job AI erstatter
Studiet fra Goldman Sachs-økonomen Elsie Peng kombinerer en udskiftningsscore med en IMF-komplementaritetsindeks. Resultatet identificerer roller, hvor kunstig intelligens reelt overtager medarbejdernes funktioner i stedet for blot at overlappe med dem.
Telefonomstillere, forsikringsmedarbejdere og inkassomedarbejdere har størst risiko for at blive erstattet, skrev Peng. Kundeservicemedarbejdere og dataindtastningsfolk følger lige efter. Disse jobtyper har allerede oplevet faldende driftsomkostninger og færre stillingsopslag hos virksomheder med stor eksponering.
Men omkostningerne rammer ikke ligeligt. Undersøgelsen viser, at det især er yngre og mindre erfarne medarbejdere, som oplever beskæftigelsestabet. De konkurrerer oftest direkte med AI-systemer om opgaver, der tidligere var adgangsbillet til kontorjob. Ansættelsen på begynder-niveau inden for professionelle services er faldet kraftigt i samme periode.
Her skaber AI nye stillinger
Alligevel er det ikke alle udsatte jobtyper, der forsvinder. Ser man kun på stillinger med stort potentiale for understøttelse, vurderer Goldman Sachs, at AI har skabt omkring 9.000 job om måneden. Det har svagt reduceret arbejdsløsheden.
Lærere, dommere og byggeledere ligger øverst på listen over roller, hvor AI bruges som hjælpemiddel. Disse jobs kræver fysisk tilstedeværelse, dømmekraft eller sociale evner, som kunstigt intelligente systemer ikke kan erstatte fuldt ud. Ifølge Peng viser undersøgelser, at virksomheder i brancher, hvor teknologien understøtter arbejdet, har oplevet højere produktivitetsvækst og flere jobopslag.
Peng sammenligner mønsteret med Jevons’ paradoks, den 1800-tals observation at effektivitetsforbedringer ofte øger den samlede efterspørgsel. Når kunstig intelligens reducerer prisen pr. enhed, ønsker køberen typisk mere. Dermed trækkes flere medarbejdere tilbage til sektorerne med høj eksponering.
Men det samlede tal underdriver måske AI’s betydning for jobskabelse. Ansættelser i forbindelse med datacenterbyggeri og bredere produktivitetsgevinster ved udbredelse af kunstig intelligens indgår nemlig ikke i Goldmans nuværende skøn.
Derfor er den sande nettoeffekt på amerikansk beskæftigelse stadig ukendt, mens virksomhedernes investering i kunstig intelligens fortsætter med at stige frem til 2026. Den næste månedlige jobrapport vil give nyt indblik i, om erstatningstrenden tager fart.
