Robot-hunde med ansigterne af Elon Musk, Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og andre kendte personer går rundt inde i et kunstgalleri i Berlin, holder øje med gæster, genererer AI-billeder og printer dem ud af bagenden.
Installationen, kaldet “Regular Animals,” er det nyeste værk fra digitalkunstneren Beeple, hvis rigtige navn er Mike Winkelmann. Værket kan opleves på Neue Nationalgalerie i Berlin indtil 10. maj 2026.
Udstillingen samler robotteknologi, kunstig intelligens, kendiskultur og NFT’er i én bevidst mærkelig oplevelse. Det ser først bizart ud. Men så begynder det at føles en smule ubehageligt.
Robot-hunde med milliardær-ansigter
Installationen præsenterer en gruppe autonome robot-hunde med hyperrealistiske silikonehoveder. Blandt ansigterne finder man Elon Musk, Jeff Bezos, Mark Zuckerberg, Andy Warhol, Pablo Picasso og Beeple selv.
Der er også rapporteret om en robot-hund med Kim Jong Uns ansigt. Resultatet minder mest om en mareridtsagtig tech-konference blandet med et museumsbesøg.
Hundene bevæger sig frit i et indhegnet område i galleriet. De er ikke bare skulpturer, der står stille. De vandrer, scanner rummet og interagerer med deres omgivelser.
De holder øje med gæsterne og laver derefter AI-kunst
Hver robot-hund har kameraer, som indfanger billeder af gæsterne og galleriet. Systemet bruger derefter AI til at fortolke det sete gennem stilen eller personligheden, der forbindes med det givne ansigt.
Eksempelvis kan Picasso-hunden omdanne rummet til noget, der minder om kubisme. Warhol-versionen bruger popart-lignende billeder.
Så kommer det, der gjorde værket viralt: Hundene printer de AI-genererede billeder ud af deres bagende.
Gæster kan frit tage printene med hjem. Kort sagt går robot-hunde rundt i et museum i Berlin og “laver” AI-kunst direkte ud af bagenden.
Beeple gør AI-kultur til en mærkelig joke
Værket er morsomt, men ikke tilfældigt. Beeple bruger det absurde billede af robot-hunde med kendis-ansigter til at skabe et statement om magt i den digitale tidsalder.
Værket stiller et simpelt spørgsmål: Hvem former kulturen i dag?
Førhen spillede kunstnere, aviser, museer og regeringer den rolle. I dag varetages det meste af det af algoritmer, teknologiske platforme, milliardærer, AI-systemer og opmærksomhed på nettet.
Der er stadig NFT-vinkel på værket
Installationen har også en blockchain-dimension. Det siges, at besøgende kan hente gratis NFT’er tilknyttet projektet via QR-koder.
Det passer godt til Beeples historie. Han blev én af de mest kendte inden for digital kunst, efter hans NFT-værk “Everydays: The First 5000 Days” blev solgt for mere end 69 millioner dollars i 2021.
Siden da er Beeple blevet et symbol på NFT-boomet, digital kunstkultur og det spændingsfelt, hvor teknologi, penge og hype på nettet smelter sammen.
Med “Regular Animals” gør han nu grin med den digitale verdens absurditeter.
Fra Miami til Berlin
Projektet blev første gang vist på Art Basel Miami Beach 2025, og flyttede senere til Berlin til Gallery Weekend Berlin 2026.
Udstillingen i Berlin er også bemærkelsesværdig, da det er Beeples første institutions-udstilling i Tyskland. Det giver værket en mere seriøs ramme end bare et viralt internetstunt.
Alligevel lægges der klart op til deling på nettet. Robot-hunde med milliardær-ansigter, der printer AI-kunst ud, er nærmest skabt til sociale medier.
Hvorfor det føles uhyggeligt
Det foruroligende handler ikke kun om de underlige ansigter. Det er måden, værket gør gæsterne til råmateriale på.
Folk træder ind i galleriet, hundene holder øje med dem, AI bearbejder dem, og maskinen “spytter” et billede ud. Det ligner præcis den måde, digitale platforme allerede fungerer på.
Vi poster, klikker, scroller og kigger. Platforme samler signalet op, bearbejder det og sender noget tilbage til os.
Beeple har gjort den cyklus fysisk. Og oveni har han givet den et kendt ansigt.
“Regular Animals” rammer på et tidspunkt, hvor AI-kunst allerede skaber debat om ophavsret, samtykke, copyright og originalitet.
Installationen gør de spørgsmål endnu mere akavede. Den viser AI-kunst som noget sjovt, grotesk og fuldautomatisk.
Værket gør også magtforholdene synlige. Maskinerne er ikke anonyme – de bærer ansigter fra personer og kulturelle ikoner, der forbindes med penge, platforme, kunst og indflydelse.
Så ja, AI-kunst er blevet ret creepy.
I Berlin har den nu fire ben, et milliardær-ansigt, et kamera og en printer indbygget.
