Patrick Shyu, tidligere ingeniør hos Meta og Google, advarer om, at Bitcoin står over for to tikkende bomber. Han peger på kvantecomputere og faldende minere-incitamenter som uløste trusler.
Shyu afslørede også, at han solgte alle sine Bitcoin efter at have lidt store økonomiske tab.
Den første bombe tapper stille og roligt Bitcoins sikkerhed
Shyu hævder, at Bitcoins første bombe er den langsomme udhuling af budgettet, efterhånden som udstedelsen af nye coins bliver mindre. Logikken er baseret på halveringscyklussen. Bloktilskuddet bliver halveret cirka hvert fjerde år og er nu på 3,125 BTC.
Næste halvering ventes desuden i 2028, hvilket styrker debatten om, hvordan minere fremadrettet får betaling. Det centrale problem er, at der mangler en reel gebyrodpakonomi.
Shyu noterede, at 95% af alle Bitcoin allerede er minted. Han advarede desuden om, at de gebyrindtægter, der skulle have erstattet blokbelønningen, aldrig er vokset nok til at udfylde det stigende hul.
”Satoshi forestillede sig aldrig wrapped Bitcoins, forudså aldrig at de fleste coins bare ville ligge urørte, ikke bevæge sig, ikke betale gebyrer, og ikke få opmærksomhed. Når gebyrerne forsvinder, slukker minere for deres maskiner, sikkerheden falder, netværket bliver svagere, flere minere sælger ud, og en langsom døds-spiral kan udløses,” noterede Shyu.
Hans konklusion er skarp og ligefrem. Efterhånden som gebyrerne forsvinder, slukker minere, sikkerheden falder, og netværket svækkes. Dermed frygter han, at en langsom døds-spiral på sigt kan true hele Bitcoin.
Minepresset ses allerede i data. Hashprice, en daglig måling af mining-indtægt pr. enhed regnekraft, ligger omkring $30 per PH/s i denne måned. Samtidig måtte minere absorbere et hashprice fald på 18% sidst i juni.
”Ingen ved rigtigt, hvad der sker når gebyrerne tørrer ud. Den oprindelige drøm var suveræne penge. Lyder fantastisk. Men vi må ærligt indrømme, drømmen er ekstremt idealistisk og måske også farligt naiv,” sagde ingeniøren.
Kvanteuret tikker mod Bitcoins kryptografi
Kvantecomputere er den anden bombe, fordi en tilstrækkeligt kraftig maskine kan bryde Bitcoins kryptografi. Teoretisk kan den bruge Shors algoritme til at udlede private nøgler fra offentlige nøgler og dermed bringe ældre adresser i direkte fare.
Tidsrammen varierer meget mellem eksperter. Ventureinvestor Nic Carter har peget på en mulig “Q-Day” omkring 2035. Men anden research udgivet i år har rykket nogle planlægningshorisonter tættere på 2030.
“En dag kan en kraftig nok kvantecomputer bryde kryptografien, der beskytter Bitcoin wallets. Og måske sker det aldrig. Men uanset hvad, blev jeg rystet over, at ingen har samlet en plan eller udviklergruppe, der kan koordinere en løsning”, eksponerede Shyu.
Men ikke alle deler bekymringen. Flere akademikere har for nylig konkluderet, at et angreb på Bitcoins miningproces ville kræve “energien fra en stjerne.” Branchen kappes nu om at gøre kæden kvantesikker.
”Vi kunne ikke engang stoppe hinanden fra at fylde kæden med ligegyldig metadata, og det er de samme, der skulle koordinere en migration af hele netværket under tidspres med hundredvis af milliarder dollars på spil,” advarer den tidligere Meta- og Google-ingeniør.
Der er allerede konkrete forslag på banen. BIP-361 er en soft fork med tre faser, der i sidste ende ville fryse coins og springe migrationen til kvantesikre adresser over.
Derudover har Starkwares produktchef offentliggjort en model for kvantesikre transaktioner baseret på eksisterende regler.
Shyus eget exit handlede mindst lige så meget om gearing som om protokoldesign. Han indrømmede at have brugt ekstrem gearing, hvilket udløste automatiske afviklinger, da Bitcoin faldt omtrent 50% fra toppunktet tæt på $126.000 i oktober 2025.
Tilmeld dig vores YouTube-kanal for at se ledere og journalister give deres ekspertvurderinger.
