Det amerikanske finansministerium solgte euro, ikke dollars, for at støtte den japanske yen i sidste uge. Den Europæiske Centralbank fik først besked om handlen, efter den var gennemført.
Christine Lagarde og Scott Bessent talte først om beslutningen dagen efter. Men på det tidspunkt havde Federal Reserve i New York allerede gennemført salget for det amerikanske finansministerium.
Hvorfor valgte Washington euro fremfor dollars?
Historisk set har vestlige centralbanker rådført sig med hinanden siden Anden Verdenskrig. Typisk planlagde de valutaindgreb sammen på forhånd.
Washington ændrede den praksis denne gang. I modsætning til tidligere blev ECB først informeret efter handlen var afsluttet.
Valget af euro var bevidst. Et salg af dollars ville måske have signaleret, at Bessent trådte væk fra sin stærke dollar-politik, så ministeriet brugte i stedet sine euroreserver.
Nogle analytikere mener, at yen carry trade-reglen ikke længere gælder, hvilket lægger pres på at forsvare valutaen på andre måder. Siden har Bessent selv forklaret indgrebet i et eget indlæg om yen-indgrebet.
Samtidig har økonomer sat beslutningen i forbindelse med bekymringer for, at Japan kan finde på at sælge amerikanske statsobligationer som modsvar.
Europa reagerer på at være sat udenfor
Seniore ECB-embedsmænd kaldte episoden et brud med årtiers koordinering. En person tæt på samtalerne omtalte situationen som hidtil uset.
En talsmand for det amerikanske finansministerium forsvarede beslutningen.
“Beslutninger om brugen af Exchange Stabilization Fund træffes af det amerikanske finansministerium, ud fra vurderinger foretaget af både finansministeriet og Federal Reserve om markedslikviditet, værdiansættelser og andre relevante forhold.”
Men en ledende Trump-regeringsmedarbejder afviste kritikken. Ifølge embedsmanden respekterer Washington fortroligheden i samtaler med udenlandske partnere, i modsætning til, hvordan ECB håndterede sagen.
Markedsreaktioner og hvad kommer nu?
Indgrebet fik yennen til at gå fra cirka ¥164 til omkring ¥158 mod dollaren. Japanske aktier absorberede chokket med kun begrænsede tab.
Handlende handler nu ind med cirka 44 % sandsynlighed for, at Bank of Japan hæver renten i september. BoJ’s chef Kazuo Ueda har peget på stigende inflationsrisici som årsag til forsigtighed.
Episoden efterlader europæiske beslutningstagere i tvivl om, hvorvidt dette blot var en engangsforestilling. Det kan også være et forvarsel for, hvordan Trump-administrationen fremadrettet vil forsvare valutaer sammen med allierede.
